Tag-arkiv: HiViNyws

Vinylentusiast på YouTube

Der findes adskillige vinylentusiaster på det store internet, men få er så entusiastiske og hudløst ærlige som Singapore-baserede, ian – HiViNyws.

ian elsker vinyl!

Med en imponerende indsigt, et forrygende ordforråd og gyldne ører er han i gang med at anmelde alt, hvad der kan krybe og kravle af pick up’er, RIAA’er og lign. En mission der ville være imponerende for selv de største hifi-magasiner – som man får indtryk af, at ian ikke har meget tilovers for, for som han siger, er de “i lommen” på deres annoncører.

Inddelt i priskategorier har ian allerede anmeldt et utal af pick up’er fra bl.a. Grado, Nagaoka, Audio Technica, Ortofon, Rega m.fl. ligesom et imponerende antal pickup-forstærkere og pladespillere har været koblet til hans mildest talt imponerende setup.

Du vil også kunne finde instruktionsvideoer, der beskriver, hvordan du optimerer din pladespiller. Her berøres alt fra de nemme emner som indstilling af nåletryk til de mere omstændige, som den rette vinkling af nålen, hvilket indebærer et elektronisk mikroskop koblet til en computer.

ian betaler selv for sit udstyr, som han gladeligt deler indkøbs- og unboxing-videoer af – ofte filmet af hans tålmodige kone, der tit ses vinke i baggrunden.

Du kan følge ians YouTube-kanal her.

Eksempel på anmeldelse: