Kategoriarkiv: Vinyl record

Corona-kuller?

Trods stor tilfredshed med min Clearaudio Concept pladespiller så jeg mig pludselig om efter en gammel Beogram pladespiller fra Bang & Olufsen.

Jeg har tidligere ejet en Beogram TX2, som jeg havde i små 25 år inden jeg solgte den. En glimrende tangential-pladespiller, hvis fuldautomatik jeg har savnet. Efter en kort søgen på siderne Beoworld og Beocentral fik jeg læst mig til de forskellige Beogram-modellers styrker og svagheder, og selv om både en Beogram 4002 og 8002 lyder som vellydende, tekniske vidundere, er det nogle seriøse skrumler, som der ikke lige er plads til på min hylde – ligesom de prismæssigt falder temmelig meget uden for kategorien “hobby for sjov”.

I stedet faldt jeg for forgængeren til min gamle TX2. B&O’s sidste model med radial-tonearm, Beogram RX2, som blev produceret i årene 1985-1991. En stilren pladespiller, der med låget lukket udseendemæssigt er noget nær 100% identisk med TX2, men som med låget åbent afslører den ultra tynde radial-tonearm i aluminium, der udstråler B&O (Jacob Jensen!) minimalisme.

Jagten gik ind. Annonceagent oprettet på DBA og så var det ellers bare og vente. Flere modeller kom til salg til mellem 1000 og 1500 kr. – lidt for pebret til et “for sjov” projekt. Og så var den der pludselig til 450.- i rigtig pæn stand uden pickup. Købt! Sendt fra Sønderjylland. Ankommet intakt.

MMC2

Men så var der jo lige det med den manglende pick up. Pick up service i Brønshøj til undsætning. Fik anskaffet mig en billig, nedslidt MMC4 på DBA og bestilt en opgradering til MMC2 med nude contact line diamant på safir nålerør. Eksotisk! 4-5 uger senere – med pick up’en en tur forbi Tyskland – sidder den nu og spiller vellystigt på min RX2. Eller det vil sige; ikke til at starte med.

Med en seriøs omgang wow & flutter lød mine plader ikke just, som når min Clearaudio får lov til at spille dem. Noget var ikke helt som det skulle være. Måske var der en grund til at pladespilleren var så billig?

Min første tanke var, at det nok var drivremmen – med sine (i teorien) minimum 30 år på bagen – der var blevet slap, og dermed ikke kørte pladetallerkenen stabilt rundt, men hvorfor var det så kun på nogen af vinylerne, og nogen gange endda kun den ene side af vinylen?

Med lyden skruet ned og en vinyl sat på der tydeligt svingede i hastighed, kunne jeg høre en skuren i takt med de 33rpm. Vinyl med en specifik skævhed stødte på alu-toppladen. Gulp! Pladetallerkenen måtte altså være skæv, eller også havde jeg sat den skævt på. Det var ingen af delene…

Efter et enkelt spørgsmål i Beoworlds forum, havde jeg bogstaveligt talt et brugbart tip efter få minutter: Download servicemanualen til RX2 og kig i sektion 5-1, hvor det beskrives, hvordan man justerer det flydende ophæng. Som foreslået, så gjort.

Bevæbnet med et metalspartel til at klikke alu-toppladen af – hvilket ikke er for folk med sarte nerver – fik jeg med nogle meget voldsomme lyde (der fik kæresten til at kigge nervøst over mod mig) løsnet toppladen, så jeg kunne komme til de tre bladfjedre, der balancerer det flydende ophæng (se billede).

Det er den trekantede kobberplade (bladfjeder) (x3), der fungerer som affjedring. Man justerer den forsigtigt med en skruetrækker i det aflange hul bagved de to huller i den sorte plade. Billede lånt fra Beoworld, da jeg glemte at tage billeder selv.

Efter små 20 minutter havde jeg ved hjælp af en flad skruetrækker fået justeret bladfjedrene op og ned, så pladetallerkenen flugtede med det B&O betegner som skumchassiet – i mine øjne god, gammeldags, hård plastik. Og når nu jeg var i gang fik jeg også tonearmen til at flugte med chassiet efter endt afspilning, hvilket servicemanualen ligeledes beskriver fremgangsmåden for. Herlige tider, den gang produkter blev skabt til også at kunne repareres.

Og så var det ellers bare og samle den igen – og krydse fingre. Heldigvis lykkedes operationen, og min Beogram RX2 spiller nu uden wow & flutter, med en perfekt levelleret pladetallerken, en mildest talt fremragende lyd takket være den fine MMC2 pickup og en perfekt afslutning med tonearmen parallelt med chassiet.

German Wood

Mjah, mådehold hører vist ikke rigtigt til min generation. Seks måneder efter købet af min Pro-ject 1Xpression Carbon syntes jeg, at det var på tide med en opgradering. Lyden fra Carbon-modellen er ganske vist fænomenal. Nok især pga. min Ortofon 2M Bronze, men ikke kun derfor. Pladespilleren og dens kulfibertonearm leverer en åben, dynamisk og detaljeret lyd. Så hvorfor opgradere? Mjoh, ser du; det kan jo altid blive endnu bedre. Ikke kun at lytte til, men også at se på. Hvor godt Carbon-modellen end lyder udstråler den hverken robusthed eller finesse. Den er – for at skrive det pænt – ikke videre ophidsende designet. Funktionel, jovist, men lækker? Ikke just.

Clearaudio%20Concept%20More%20Images%202%20XL

Men hvad er så lækkert, spørger du. Eller det gør du måske ikke, men så spørger og svarer jeg for dig. Og for at svare på spørgsmålet skal vi en tur til Tyskland, hvor det hæderkronede familiefirma Clearaudio holder til. Jeg er nemlig gået efter tysk kram, og det fandt jeg altså hos Clearaudio i form af deres Concept pladespiller. Den “billigste” pladespiller fra et imponerende udvalg af modeller, der bevæger sig op i nærheden af den halve million kroner – hvis ikke dyrere.

Concept er Clearaudios plug ‘n play model. Født med pickup og indstillet fra fabrikken, så du er klar til at spinne din første vinyl efter få minutter. Fint koncept. Jeg har dog valgt at købe den uden pickup og montere min 2M Bronze, som jeg er blevet rigtig glad for. Concept-modellen har eksisteret siden 2009 og har vundet What HiFi’s årlige award i pladespillerkategorien 6 gange. Senest i 2017, hvor den blev best buy i prisen 800 pund og op. Ganske imponerende.

Det mest interessante ved Concept-modellen er – ud over designet – dens tonearm, der er friktionsløs. Dvs. uden lejer. Den holdes oppe af en meget kraftig neodymium magnet, så den nærmest svæver. For at undgå at den klasker fast på magneten holdes den på behørig afstand af et kabel under tonearmen, der samtidig også fungerer som anti skating. Smart tænkt og ret specielt. Tonearmen blævrer lidt, når man rører ved den. En tilvænningssag – og til at leve med.

Den oprindelige Concept-model er bygget med en aluminiumsramme, der giver den et meget solidt og industrielt udseende. Især i kombination med den overdimensionerede hastighedsvælger, der giver dig mulighed for at vælge mellem 33 1/3, 45 og hold fast, 78 rpm. Concept udstråler kram og er en af de flotteste pladespillere jeg har set. Eller det vil sige indtil i år, hvor Clearaudio tilføjede en Concept Wood-udgave.

clearaudio_concept_wood_web1_0[1]

Wow! Lavet af ét stykke udfræset krydsfiner er Wood-modellen et kapitel for sig. Super lækkert forarbejdet og lige så vellydende som sin aluminumsbror. Efter sigende lidt varmere i lyden. Jeg var solgt! Og nu har jeg købt en. Og jeg venter stadigvæk på at få den leveret.

Støvlåget er kommet hjem fra the Cover Company. Nu mangler jeg bare pladespilleren.

SaveSave

SaveSave

Burn baby burn

Jeg må efterhånden have spillet vinyler de obligatoriske 40 timer, som de kloge hoveder anbefaler, at min Ortofon 2M Bronze kræver i ‘burn in’ for at yde sit bedste. Og den lyder virkelig godt. Solid bund, detaljeret (men aldrig hård) top og en mellemtone, der får musikken til at træde ud i stuen. Skønt!

Pladespilleren er også glimrende. Jeg savner den lovede speedbox, som Pro-ject siger kommer senere på året, så jeg nemmere kan skifte mellem 33rpm og 45rpm. Jeg orker ikke at fjerne pladetallerkenen hver gang og flytte drivremmen op eller ned på motorens to hjul. Det er altså for bøvlet!

Min næste investering bliver en Q UP Tonearm lifter, så jeg (og især kæresten) slipper for at skulle stresse over om pick up’en får lov at køre i sidste rille lidt for længe, når pladen er slut. Problemet er at Q UP ikke helt passer til min model af pladespiller – der er for lidt plads mellem pladetallerken og tonearmens base – så jeg bliver nødt til at modificere den lidt. Dvs. file lidt her, skrabe lidt der. Håber det lykkes. Skaberen af Q UP mener at det burde kunne lade sig gøre – jeg fangede ham på Facebook 🙂

Og så må jeg indrømme, at lige meget, hvor imponerende min pick up-forstærker (Cambridge Azur 540p) lyder til dens nette sum af 599.-, så føler jeg, at den er det svage led i et ellers vellydende system. Den er yderst detaljeret, lynende hurtig og meget dynamisk, men den mangler noget fylde i lyden. Når jeg får tid og råd vil jeg derfor teste en Rega Fono MM, som efter sigende skulle være fantastisk til prisen. Vi får høre. Jeg regner med at låne den hjem til test fra hififorum.dk i den nærmeste fremtid.

Opdatering: Så lykkedes det mig at få en Q UP til at virke med min pladespiller. Den var ellers få sekunder og et vredesudbrud fra at ryge i skraldespanden. Ideen med at slibe bunden af var god nok, men det var først da jeg tog nedstrygeren frem at missionen lykkedes. Nu løfter den min tonearm, når pladen er spillet færdig. Lækkert!

qup

SaveSave

Endelig – og bestemt ikke elendig.

Min Project 1xpression Carbon med Ortofon 2M Bronze står endelig på den hylde, som har stået tom i over en måned efter min Beogram TX2’s pickup smed nålen i ringen.

Jeg har læst blog op og blog ned om 2M Bronze, der kræver 50-100 timers opvarmning (burn in) før den yder sit bedste. Og det har kun øget mine forventninger fra før jeg lyttede til den for første gang i dag. Den lyder nemlig allerede fænomenalt godt.

Så jeg har lyttet til alt fra Amon Amarth til Sia i dag og for sevan; de har aldrig lydt bedre. Natuglen Donald Fagen var naturligvis også en tur på pladetallerkenen, og den i særklasse bedst lydende plade i min samling har aldrig lydt bedre. Bund, top og det i mellem. Jeg fik næsten tårer i øjnene!

Pladespiller og pick up er købt hos hififorum.dk, hvor de var så venlige at montere pick up’en helt gratis. Det kræver nemlig lidt snilde, som en ejer af en Beogram TX2 i 25 år ikke har. Tak til Boris.

20140318-231321.jpg

SaveSave

SaveSave