German Wood

Mjah, mådehold hører vist ikke rigtigt til min generation. Seks måneder efter købet af min Pro-ject 1Xpression Carbon syntes jeg, at det var på tide med en opgradering. Lyden fra Carbon-modellen er ganske vist fænomenal. Nok især pga. min Ortofon 2M Bronze, men ikke kun derfor. Pladespilleren og dens kulfibertonearm leverer en åben, dynamisk og detaljeret lyd. Så hvorfor opgradere? Mjoh, ser du; det kan jo altid blive endnu bedre. Ikke kun at lytte til, men også at se på. Hvor godt Carbon-modellen end lyder udstråler den hverken robusthed eller finesse. Den er – for at skrive det pænt – ikke videre ophidsende designet. Funktionel, jovist, men lækker? Ikke just.

Clearaudio%20Concept%20More%20Images%202%20XLMen hvad er så lækkert, spørger du. Eller det gør du måske ikke, men så spørger og svarer jeg for dig. Og for at svare på spørgsmålet skal vi en tur til Tyskland, hvor det hæderkronede familiefirma Clearaudio holder til. Jeg er nemlig gået efter tysk kram, og det fandt jeg altså hos Clearaudio i form af deres Concept pladespiller. Den “billigste” pladespiller fra et imponerende udvalg af modeller, der bevæger sig op i nærheden af den halve million kroner – hvis ikke dyrere.

Concept er Clearaudios plug ‘n play model. Født med pickup og indstillet fra fabrikken, så du er klar til at spinne din første vinyl efter få minutter. Fint koncept. Jeg har dog valgt at købe den uden pickup og montere min 2M Bronze, som jeg er blevet rigtig glad for. Concept-modellen har eksisteret siden 2009 og har vundet What HiFi’s årlige award i pladespillerkategorien 4 gange. Senest i 2014, hvor den blev best buy i prisen 800 pund og op. Ganske imponerende.

Det mest interessante ved Concept-modellen er – ud over designet – dens tonearm, der er friktionsløs. Dvs. uden lejer. Den hænger mellem to meget kraftige neodymium magneter, så den nærmest svæver. For at undgå at den klasker fast på den øverste magnet holdes den på behørig afstand af et kabel i bunden, der samtidig også fungerer som anti skating. Smart tænkt og ret specielt. Tonearmen blævrer lidt, når man rører ved den. En tilvænningssag – og til at leve med.

Den oprindelige Concept-model er bygget med en aluminiumsramme, der giver den et meget solidt og industrielt udseende. Især i kombination med den overdimensionerede hastighedsvælger, der giver dig mulighed for at vælge mellem 33 1/3, 45 og hold fast, 78 rpm. Concept udstråler kram og er en af de flotteste pladespillere jeg har set. Eller det vil sige indtil i år, hvor Clearaudio tilføjede en Concept Wood-udgave.

clearaudio_concept_wood_web1_0[1]

Wow! Lavet af ét stykke udfræset krydsfiner er Wood-modellen et kapitel for sig. Super lækkert forarbejdet og lige så vellydende som sin aluminumsbror. Efter sigende lidt varmere i lyden. Jeg var solgt! Og nu har jeg købt en. Og jeg venter stadigvæk på at få den leveret.

Støvlåget er kommet hjem fra the Cover Company. Nu mangler jeg bare pladespilleren.

Burn baby burn

Jeg må efterhånden have spillet vinyler de obligatoriske 40 timer, som de kloge hoveder anbefaler, at min Ortofon 2M Bronze kræver i ‘burn in’ for at yde sit bedste. Og den lyder virkelig godt. Solid bund, detaljeret (men aldrig hård) top og en mellemtone, der får musikken til at træde ud i stuen. Skønt!

Pladespilleren er også glimrende. Jeg savner den lovede speedbox, som Pro-ject siger kommer senere på året, så jeg nemmere kan skifte mellem 33rpm og 45rpm. Jeg orker ikke at fjerne pladetallerkenen hver gang og flytte drivremmen op eller ned på motorens to hjul. Det er altså for bøvlet!

Min næste investering bliver en Q UP Tonearm lifter, så jeg (og især kæresten) slipper for at skulle stresse over om pick up’en får lov at køre i sidste rille lidt for længe, når pladen er slut. Problemet er at Q UP ikke helt passer til min model af pladespiller – der er for lidt plads mellem pladetallerken og tonearmens base – så jeg bliver nødt til at modificere den lidt. Dvs. file lidt her, skrabe lidt der. Håber det lykkes. Skaberen af Q UP mener at det burde kunne lade sig gøre – jeg fangede ham på Facebook 🙂

Og så må jeg indrømme, at lige meget, hvor imponerende min pick up-forstærker (Cambridge Azur 540p) lyder til dens nette sum af 599.-, så føler jeg, at den er det svage led i et ellers vellydende system. Den er yderst detaljeret, lynende hurtig og meget dynamisk, men den mangler noget fylde i lyden. Når jeg får tid og råd vil jeg derfor teste en Rega Fono MM, som efter sigende skulle være fantastisk til prisen. Vi får høre. Jeg regner med at låne den hjem til test fra hififorum.dk i den nærmeste fremtid.

Opdatering: Så lykkedes det mig at få en Q UP til at virke med min pladespiller. Den var ellers få sekunder og et vredesudbrud fra at ryge i skraldespanden. Ideen med at slibe bunden af var god nok, men det var først da jeg tog nedstrygeren frem at missionen lykkedes. Nu løfter den min tonearm, når pladen er spillet færdig. Lækkert!

qup

Vinyl modtaget. Pladespiller afventes.

Så kom vinylen endelig med Megadeths klassiker “Rust In Peace” fra 1990. Coveret havde fået et par tryk i hjørnerne og vinylen havde forsøgt at slippe ud af en af siderne med en revne til følge. Ærgerligt, men den kom også helt fra Canada. Vinylen er derimod i fin stand. Alle 180 gram. Så mangler jeg blot min nye pladespiller, så jeg kan høre, hvordan Dave Mustaines bidske tekster og Marty Friedmans overjordiske guitarspil lyder på vinyl.

20140301-115639.jpg