Kategoriarkiv: Film

Filmanmeldelser

Som en dagbog til os selv skriver vi filmanmeldelser; du er velkommen til at læse med.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk. Vi vurderer en film i forhold til genre og formål – er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering – husk det!

Hvorfor giver vi filmkorn?
Det kan synes underligt, at give filmkorn som karakter i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvem er vi?
Petergabriel.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk, kom sidenhen til at hedde filmkorn.dk og er nu petergabriel.dk, hvor vi også skriver om andet end film.

Angel Has Fallen

Angel Has Fallen | Filmanmeldelse | Campbell Grobman Films | Directed by Ric Roman Waugh | 2019 | 121 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger.

Dårligt, overforklarende, sløset og dumt manuskript danner baggrund for årets dummeste film!

Angel Has Fallen poster filmanmeldelse

Den første, Olympus Has Fallen, var dum.

Den anden, London Has Fallen, var dummere.

Og nu er den tredje film kommet – og ja – selvom den faktisk har det ”bedste” plot af de tre, et gennemtærsket og alt for ofte set plot om helten, der gøres til skurk og må rense sig selv, så er denne film også ret dum.

Alle er dumme.

Præsidenten er igen i drabelig fare, og Gerard Butlers bodyguard/forpinte præsidentielle kammerat må endnu engang redde det hele med masser af kugler og krudt og brag og bomber.

Læs videre Angel Has Fallen

Once Upon a Time… in Hollywood

Once Upon a Time… in Hollywood | Filmanmeldelse | Bona Film Group | Directed by Quentin Tarantino | 2019 | 161 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger.

Tarantinos niende film er blandt hans absolut bedste, med skuespillere der leverer toppræstationer i intelligent manuskript.

Once Upon a Time... in Hollywood poster filmanmeldelse

Tarantinos produktion har været svingende i mine øjne. Han har lavet både fremragende klassikere og relativt ligegyldige film uden samme hjerte som hans bedste værker.

Dog må man give manden, at hans film altid er hans film, og hans manuskripter er ofte originale. Desuden har han formået at få en myriade af dygtige skuespillere til at deltage i sine film, samtidig med at hans soundtracks ofte i sig selv bliver klassikere. 

Once Upon a Time… in Hollywood handler om, ja, Hollywood. Det er Tarantinos homage til en svunden tid, 60’ernes buldrende flowerpower blandet med glitz og glamour fra Hollywood.

Læs videre Once Upon a Time… in Hollywood

Scary Stories To Tell in the Dark

Scary Stories To Tell in the Dark | Filmanmeldelse | 1212 Entertainment | Directed by André Øvredal | 2019 | 111 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Gyset udebliver.

Scary Stories To Tell in the Dark poster

Når en film hedder ‘Scary Stories To Tell in the Dark’, er det vel ikke helt ved siden af, at forvente en skræmmende og uhyggelig en af slagsen. Især når der slås stort brød op med Guillermo del Toros navn øverst på plakaten – en mand mange forbinder med det groteske og uhyggelige.

Del Toro har ikke instrueret filmen, men har været med til at skrive manuskriptet, og det kan ses i filmens mange absurde skabninger, der desværre ikke hjælper meget på uhyggen – trods deres væmmelige fremtoning.

Læs videre Scary Stories To Tell in the Dark

Rocketman

Rocketman | Filmanmeldelse | Paramount Pictures | Directed by Dexter Fletcher | 2019 | 121 min. | IMDb

Af Hugger

Skæv muscial og bio-pic rammer plet med ærligt portræt af en kunstner, mange nok ikke helt kendte dybden af forud for Rocketman!

Rocketman poster

Sir Elton John er et særdeles kendt og anerkendt musikalsk talent, der har taget verden med storm med sin musik gennem adskillige årtier. Han er en farverig personlighed, der på scenen mest minder om det der sker, hvis et musikalsk geni parrer sig med en påfugl.

Der er ingen tvivl om, at Elton Johns musikalske skattekiste indeholder hit efter hit efter hit, noget som denne film med rette understreger.

Rocketman overraskede mig, for jeg forventede faktisk ikke en musical. Det ER en musical, men på en helt særlig måde, så det ikke virker så forceret, som andre film indenfor denne genre. Sangene er integreret i filmens narrativ på en nærmest symbiotisk måde, og sangene – som alle nok kender – fik en særlig dybde undervejs som filmen udfoldede sig. Sangene beskriver et liv med udfordringer, identitetskrise, Johns (homo)seksualitet og knuste barnedrømme, forældresvigt, stofmisbrug og meget andet.

Læs videre Rocketman

Spider-Man: Far from Home

Spider-Man: Far from Home | Filmanmeldelse | Marvel Studios | Directed by Jon Watts | 2019 | 129 min. | IMDb

Af Gabriel

Fornøjeligt gensyn med Spider-Man.

Der skal immervæk leves op til noget, som første Marvel-film efter mastodonten ‘Avengers: Endgame’.

Væk er alle de andre superhelte i det imponerende ensemble-cast og væk er 10 års opbygning, som kulminerede i netop Endgame, hvor SPOILERS START, HVIS DU ENDNU IKKE HAR SET ENDGAME | det store hold af brogede superhelte fik bugt med Thanos og ændret hans ugerninger, hvilket kostede en stor superhelt livet | SPOILERS SLUT.

I ‘Spider-Man: Far from Home’ er vi tilbage til en mere “jordnær” type superheltefilm, hvor der er plads til de følelser (og hormoner), som pumper gennem kroppen på Peter Parker og hans klassekammerater, der er på studietur i Europa. Peter trænger til et afbræk fra superheltegerningerne og er stadigvæk ikke helt kommet sig over sit tab.

Læs videre Spider-Man: Far from Home