Den tid på året

Den tid på året | Nordisk Film Production | Directed by Paprika Steen | 2018 | 101 | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Paprika Steen rammer SÅ meget plet med en overraskende vellykket og julet film!

Den tid på året

Dysfuktionalitet er ligeså synonymt med jul som brunkager og gløgg.

Jeg tror ikke der findes nogen, der ikke kan genkende mindst én af de fantstiske arketyper, der er portrætteret i Paprika Steens julefilm, der lige har fået premiere.

Sikke et manuskript, med en dialog der er ligeså sjov som den er præcis i forhold til virkeligheden. Og filmen er nærmest poetisk til tider i sit portræt af en familie med hemmeligheder, fejl og mangler og ikke mindst masser af splid og sårede følelser.

En perlerække af danske skuespillere leverer sjove portrætter af de arketyper, jeg nævnte før. Der er den overbærende mor, den fraværende far, den jaloux søster, den emsige storesøster, curlingbarnet og det følsomme barn, der kæmper med skolen. Der er teenageproblemer, juleglæde og julesorg, og det hele er pakket ind i et skønt setup, hvor sneen daler og humøret skifter konstant pga. skønne underspillede passivt aggressive bemærkninger, der fyger fra højre til venstre.

… Filmen handler om dysfunktionalitet, men det er overraskende julet og rammende. Man forlader salen i høj stemning, trods al balladen, og man indser at julen er sådan for alle, ikke kun en selv.

Familien er lig med ro, og julen er lig med hygge.

Det har vi lært siden vi var små, men vi ved også – det har vi lært, da vi voksede op – at det slet ikke er tilfældet, ofte er det faktisk modsat. OG det er sjovt og perfekt skildret i filmen!

Jeg grinede tit, ofte højt og i med både hjerte og mave. Der er tale om en sjov og berigende julefilm, der ikke har meget på hjerte udover at fortælle os, at livet jo er skønt nok, trods bøvlet, og at familie ofte er løsningen, når man er mest trist eller mest nede.

Filmen er flot skrevet, og behændigt instrueret af Paprika Steen, der spiller rollen som storesøsteren, der forsøger at samle alle til en hyggelig familiejul.

Andre kapaciteter som Lars Brygmann og Lars Knutzon er geniale ligeså.

Jeg synes filmen skal nydes inden jul – om ikke andet for at få et godt grin.

Men den skal også ses, fordi man rent faktisk kommer i fantastisk julehumør af at se den, samtidig med at man måske kniber en tåre undervejs.

En dejlig juleoplevelse!

5/6 stjerner til Den tid på året