Overlord

Overlord | Bad Robot | Directed by Julius Avery | 2018 | | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Spændingen udebliver.

Overlord filmanmeldelse

Genrefilm har ofte et skær af b-film over sig, som kommer til udtryk i tilforladeligt skuespil, uinspirerende klipning og en svingende tone, hvor filmen har svært ved at finde ud af, hvad den vil.

Det er ikke tilfældet med Overlord, der trods sin kulørte tilgang til 2. verdenskrig er flot produceret og tager sig selv seriøst – der er ikke tid til selvironi eller platte genrereferencer, som ellers er på mode i denne type film.

Overlord er bygget op som en klassisk krigsfilm, hvor de onde er virkeligt onde og de gode findes i flere nuancer af grå, bortset fra filmens helt som i dette tilfælde synes endegyldigt god – også ved mus.

Efter en intens og ganske fermt iscenesat åbningssekvens, hvor vi følger en gruppe soldater, der i faldskærm kastes ned bag fjendens linier, går gassen imidlertid af ballonen og kommer ikke rigtigt op i omdrejninger igen før et godt stykke inde i filmen, hvor man vågner op af sin døs og igen interesserer sig for handlingen. Der føles det bare allerede for sent.

… Der løbes i underjordiske gange, skydes nazister og kæmpes mod groteske skabninger, som nok skal få fans af det makabre op af stolene, men spændingen udebliver.

Skuespillerne er for det meste forglemmelige. Kun Kurt Russels og Goldie Hawns søn, Wyatt Russell, og filmens eneste kvindelige hovedperson, Mathilde Ollivier, har noget der minder om screen presence.

Russell fordi han er som snydt ud af næsen på sin far og har arvet dele af dennes karisma (der skæves gevaldigt til Snake Plissken), og Ollivier fordi hun er forbandet charmerende og yder fint modspil til de brovtende soldater og filmens hovedskurk, som spilles af Pilou Asbæk. Han gør det godt uden dog på nogen måde at skrive sig ind i skurkeannalerne – dertil er hans karakter for ensidigt beskrevet.

Det er fedt, når der kommer flot producerede genrefilm som Overlord, og ærgerligt, når de ikke har mere at byde på end her. Budgettet er der, men manuskriptet og instruktionen skulle have været mere gennemarbejdet, så man rent faktisk gad at bekymre sig om soldaternes velbefindende.

Jeg ville ønske, at jeg kunne kaste superlativer som “skamløst underholdende” og andre anmelderfloskler efter den, for potentialet er der, og i en mere kyndig instruktørs hænder ville vi måske have kunnet huske den om 10 år.

3/6 stjerner til Overlord