The Meg

The Meg | Apelles Entertainment | Directed by Jon Turteltaub | 2018 | 113 | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Dum, ligegyldig og blodfattig hajfilm skuffer!

The Meg filmanmeldelse

Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som ypperste eksempel indenfor genren.

The Meg nærmer sig IKKE den film – langt fra!

The Meg er en dum og ligegyldig film med nogle ok actionscener, et forudsigeligt plot og middelmådige skuespillere. At den samtidig virker kynisk og kalkuleret i sin tendentiøse leflen for et kinesisk publikum (filmen er en co-produktion mellem USA og Kina) gør ikke filmen bedre, og man ved man har fat i en stinker af en film, når Jason Stathams skuespil faktisk er noget af det, man sætter mest pris på – naturligvis koblet sammen med de trods alt flotte hajangrebs scener.

… Filmens rating er PG13, hvilket betyder, at den er blodfattig, og at den gore, der gør disse film sjove, mangler fuldstændig.

Ingen hunde kommer til skade, babyer overlever og alle børn ender med lykkelige liv. Hajen virker simpelthen ikke farlig, da den stort set ikke rigtig spiser nogen eller noget igennem hele filmen.

Filmen er flot lavet, og så vidt jeg kan læse mig til, er oplægget en serie af bøger, hvor plottet er en anelse mere udpenslet og i øvrigt mere gennemtænkt. Hvorfor filmskaberne af dette morads af en film har valgt at gøre, som de her gjort, giver slet ingen mening, når man læser om det oprindelige bagvedliggende oplæg.

Uanset hvad, så virker The Meg som et kynisk forsøg på at skabe en ny indbringende franchise. Men lad det være sagt med det samme. Det kræver mere blod, flere scares og ikke mindst et plot og nogle personer, man kerer sig om.

Det er en ommer, og jeg gider ikke se en toer, hvis den er ligeså ringe som denne film!

1/6 stjerner til The Meg