Hereditary

Hereditary | PalmStar Media | Directed by Ari Aster | 2018 | 127 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Årets mest uhyggelige?

Hereditary filmanmeldelse

Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandring og opkast. Også med Hereditary, der slåes op som vel nok årets mest uhyggelige film – dog tilsat et spørgsmålstegn.

Hereditary lægger sig i kølvandet på film som Blair Witch, It Follows, Paranormal Activity, Annabelle m.fl., der alle sammen fik mere eller mindre samme tur i mediemøllen.

Men er Hereditary så så forbandet uhyggelig, som de lover os? Blev jeg skræmt for livet?

Hereditary er som håndværk en solid affære. Flot filmet med solidt skuespil og et insisterende lydspor.

Den er flere steder både stemningsfuld og ubehagelig, men også irriterende fordi stort set alle karakterer knirker og brager, når de taler, da det hele jo skal føles sådan lidt mærkeligt, skævt og uhyggeligt.

… Hvor en film som The Conjuring fik mig til at krybe sammen i biografsædet, så har Hereditary nærmest den modsatte effekt.

Jeg vil egentlig gerne vide, hvad der plager den plagede familie, jeg gyser bare ikke undervejs, hvilket minder mig om to af genrens nok mest berømte film, The Exorcist og Rosemary’s Baby, der heller aldrig formåede at skræmme mig trods gode forsøg – måske fordi jeg først så dem årtier efter deres oprindelige premiere, hvor der unægteligt er løbet meget vand i gyseråen siden.

Hereditary er gennemført som genrefilm – en niche Hollywood er ved at få øjnene op for – og den gør, hvad den kan med lemlæstelser, aggressive lyde og skumle skuespillere; det er bare ikke nok for mit vedkommende.

Ubehagelig? Ja. Uhyggelig? Ikke rigtigt.

3/6 stjerner til Hereditary