Solo: A Star Wars Story

Solo: A Star Wars Story | Disney | Directed by Ron Howard | 2018 | 135 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Der er ikke meget charme eller fordums storhed at finde i Disneys seneste forsøg på at slå Star Wars franchisen ihjel.

Solo: A Star Wars Story

Lad mig slå det fast med det samme, den skepticisme jeg havde, da jeg hørte at Lucas havde solgt rettighederne til Star Wars universet mv. til Disney er bestemt ikke blevet gjort til skamme. Tværtimod har Disney bekræftet mine værste anelser, bare ikke på den måde, jeg frygtede, men på en helt anden, ubønhørlig, økonomisk drevet og kynisk måde.

Jeg var bange for, at Disney ville udvande universet med søde figurer, børnefilm uden dybde og substans og ikke mindst uden den kant, de bedste film i universet har.

De valgte at ødelægge oplevelsen for mig på en anden måde, nemlig ved at bombardere os med film på film på film, at kyle merchandise i alle retninger og generelt fylde alle medier med for meget, konstant og trivielle bidrag til universet – Det er simpelthen for mange film, og Disneys forsøg på at indkassere så mange penge som muligt på franchisen har skabt en Star Wars træthed, ikke mindst hos mig men hos rigtig mange, hvilket blandt andet indtjeningerne på denne film indikerer.

Vi orker næsten ikke mere Star Wars, man glæder sig ikke længere til den næste film, da de kommer flere gange årligt nu, og man kan ikke huske de nye figurer fra hinanden i nævneværdig grad, og slet ikke på den måde, som man kunne med de gamle film, selv Lucas’ egen udskældte prequel-trilogi skabte mere hype og var mere tilfredsstillende.

… ‘Solo: A Star Wars Story’ er en ligegyldig film, der fra start til slut, hvilket også understøttes af et generisk og aggressivt soundtrack, kører i 5 gear med action, CGI og stort set ingen karakterudvikling undervejs.

Den er flot, bevares, og der er faktisk ganske habilt skuespil fra de fleste i filmen, men det er sigende, at de eneste steder, hvor filmen virker nogenlunde er der, hvor den refererer de gamle film, soundtracket fra de oprindelige film høres i glimt eller hvor nostalgien får overtaget og man rent faktisk bliver lidt glad af at se hvordan Han Solo og Chewbacca bliver venner.

Men disse flygtige gode takter drukner i et manuskript, hvor der skal være tryk på konstant uden hæmning, med forudsigelige plottwists og kedelige kampe mellem CGI og CGI.

I gamle dage ventede man 3 år mellem hver ny film, nu kommer de 1-2 gange årligt, og vi orker ikke rigtig mere.

Skuespillerne er som sagt udmærkede, og de unge versioner af kendte karakter som Han Solo og Lando m.fl. gør det faktisk ganske fint og rammer stilen og tonen, men manuskriptet er noget juks og forsøger for meget på en for ligegyldig facon. Humoren er umorsom og de spændende steder er mere nå end wow, og det duer ikke med film i dette univers.

De seneste mange film, faktisk også dem, der følger de oprindelige, har alle været svagt generiske, hvor kun ‘The Last Jedi’ skiller sig en anelse ud, dog uden på nogen måde at imponere.

Denne film, Solo: A Star Wars Story, er en forglemmelig og ligegyldig omgang med kun ganske få positive takter undervejs, men den er et særdeles godt bud på, hvordan Disney endegyldigt kan tage livet af denne elskede franchise og dermed knuse årevis af barndoms glæde og forventning med et økonomisk, kalkuleret og kynisk slag.

Øv!

2/6 stjerner til Solo: A Star Wars Story