Lucky

Lucky | Superlative Films | Directed by John Carroll Lynch | 2017 | 88 | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Skæv og poetisk film bliver en smuk svanesang for Harry Dean Stanton.

Lucky

Nogle gange dukker de bedste film op blandt den store indieproduktion, der finder sted udenfor de bonede Hollywoodstudier, der konstant bombarderer os med glatpolerede popcornunderholdende film, der med gigantiske budgetter og mere CGI end skuespillere forsøger at toppe hinanden med vildere og vildere actionscener og bulder og brag.

Indiescenen er – ligesom for musikken – et sted, hvor dygtige og særdeles kreative folk må klare sig for markant mindre penge, med meget mere engagement og ikke mindst masser af gå på mod i en branche, hvor revenue is king.

‘Lucky’ er skuespilleren John Carroll Lynchs instruktørdebut, og hvilken debut!

Sjældent har man set en så stilsikker og rolig film med både hjerte og humor, perfekt pacet og smukt spillet.

‘Lucky’ indeholder kapaciteter som Harry Dean Stanton, der døde som 92-årig 14 dage før filmen fik premiere, David Lynch, Tom Skerritt og mange flere, og filmen indeholder masser af smukke, skæve, sjove og mindeværdige scener, hvor Stantons 92-årige gamle cowboy er omdrejningspunktet i en film, der handler om livet, døden og livet efter døden, men også i høj grad livet inden døden.

… ‘Lucky’ håndterer på effektiv vis emner som ateisme, frygten for døden, glæden ved livet og det faktum, at vi alle bliver ældre, og at vi alle skal dø. Dens manuskript balancerer humor og smukke visuelle billeder med dybe alvorstunge metaforer og sober behandling af de store emner den tackler indenfor sin 1½ time lange spilletid.

‘Luckys’ narrativ bliver understreget perfekt af Stantons skuespil. Et eller andet sted spiller han sig selv, en 92-årig mand, der har levet et langt liv, mistet, vundet, tabt og sejret i livets store spil. Hans ansigts furer indeholder præcis den mimik der kan forklare dette for os, der trods alt endnu ikke er der, og at skæbnen ville, at dette blev hans svanesang er jo faktisk karmamæssigt perfekt og sætter en smuk streg under en lang karriere, hvor han nok for mit vedkommende er mest kendt for sin ikoniske rolle i Ridley Scotts ‘Alien’ fra 1979.

Og apropos ‘Alien’, så genforener denne film i en af filmens rigtig fine scener Stanton og Tom Skerritt, der spillede Captain Dallas i ‘Alien’. Det er godt tænkt af filmens bagmænd, for det cementerer præcis den tid, der er gået, det lange liv, der har fundet sted og fokuserer smukt på det sted, vi alle skal hen.

‘Lucky’ fortjener alle de priser den har fået, men ligesom med alt andet, så drejer den største filmpris, Oscaren, sig om penge, hvem der har dem, hvem der har flere og hvem der donerer mest og reklamerer mest. Det kapløb har Lucky aldrig været en del af, så det er for det meste indie-priser, men jeg tænker faktisk også, at det giver mening.

Ligesom filmens hovedperson, Stantons Lucky, fortjener filmen at leve et stille men effektivt liv, og jeg håber inderligt at denne film får en bred udbredelse, det fortjener den i høj grad!

6/6 stjerner til Lucky