A Quiet Place

A Quiet Place | Platinum Dunes | Directed by John Krasinski | 2018 | 90 | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Spændingskurven stiger stødt i original gyser med en varm kernehistorie.

A Quiet Place

​Der er langt mellem snapsene, men sommetider lykkedes det at lave en gyser, der er både original og uhyggelig.

I A Quiet Place er præmissen, at en familie skal overleve i en verden, der er faldet fra hinanden, og hvor den mindste lyd betyder øjeblikkelig død. En svær disciplin for en 4-årig, der bare vil lege med sin nyfundne rumraket med batterier og lyde.

Vi får ikke noget at vide om, hvad der er sket, men gives små ledetråde hist og her, hvor avisoverskrifter fortæller om et pludseligt angreb af lydoverfølsomme væsner – fra rummet? – der har smag for menneskekød.

Med sparsom dialog og et cast af få personer er A Quiet Place en minimalistisk gyser.

Fokus er på familiedynamikkerne i en verden, hvor intet er som det plejer, og hvor mors og fars frygt for at deres børn skal komme til skade eller dø af hverdagens usynlige farer er erstattet af en reel trussel.

… A Quiet Place er både nervepirrende og hjertevarm. Skræmmende og fortrøstningsfuld.

Kærligheden i den lille familie styrker deres overlevelsesinstinkter og trods søskenderivalisering og manglende tro på forældrenes kærlighed er det netop denne som gør at familien formår at overleve i en brutal verden med daglige farer.

A Quiet Place er en vellykket allegori over de udfordringer man som familie og især som forældre kæmper mod i en ubarmhjertig verden.

Den fungerer som både et menneskeligt drama, men så sandelig også som rendyrket gyser, hvor den ene vellykkede spændingsscene afløser den anden og hvor følelsen af fare gennemsyrer filmen fra start til slut.

En imponerende bedrift fra en debuterende instruktør, hvis eneste fejl er at han ikke helt tror på egne evner og derfor forfalder til et par unødvendige, billige chokeffekter, som filmen sagtens kunne være foruden.

4/6 stjerner til A Quiet Place