Pacific Rim: Uprising

Pacific Rim: Uprising | Fox Studios | Directed by Steven S. DeKnight | 2018 | 111 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Enhver drengs vådeste drøm går igen i opfyldelse, når store robotter slås mod både større robotter og kæmpe monstre!

Pacific Rim: Uprising poster

Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret af Guillermo Del Toro. Den manglede karakterudvikling, noget Del Toro efter min mening altid har kæmpet lidt med, men hans visuelle evner lod sig ikke fornægte, og filmen er en af mine helt store guilty pleasures, dvs. en film, jeg ikke burde kunne lide, fordi den er ret dum i plottet, svagt overspillet og allermest bare bulder og brag. Men damn it, jeg elsker den, og den vakte stor jubel i mit indre drengehjerte, da jeg så den.

Derfor har jeg også set frem til 2’eren, der nu er kommet.

Den første film blev ikke den store succes i USA og Europa, men med asiaternes hang til store monstre og robotter, fik det kinesiske marked og det japanske marked filmen til samlet at gå i et stort plus. Derfor får vi nu en opfølger om de store robotter vi har skabt til at bekæmpe endnu større monstre fra en anden dimension. Og det går ikke stille af sig!

… Det er tydeligt, at filmmagerne har valgt at please de asiatiske markeder, da der er rigtig mange asiatiske skuespillere med, ligesom den foregår primært i disse lande – hvilket gør den ære!

OG denne gang er instruktørstolen overladt til Steven S. DeKnight, instruktør og idemand bag den fantastiske”Spartacus”-serie, og hans evner som instruktør, i hvert fald personinstruktør, giver bonus. Denne film har mere bag dens metalfernis, og figurerne får mere lov til at træde frem i selskab med de robotter, de kæmper i!

Det visuelle udtryk er det samme, flot, vildt og voldsomt med helt fantastiske flotte special effects. Del Tore er producer, og hans evner som visuel kreatør lader sig ikke fornægte.

Actionscenerne er seje og cool, måske bliver de lidt for meget til sidst, da bygning nr. 100 kollapser, men der er masser af awesome undervejs, og filmen er værd at fange i biffen. Det er, ligesom 1’eren, ikke et mesterværk, men det er sgu solid popcornunderholdning fra start til slut, og igen blev mit drengehjerte smeltet af synet af den ene gigant efter den anden, der tørner sammen på lærredet.

Der er vist lagt grundigt op til en 3’er, yay, og det kan vi jo kun glæde os til!

Der er 4 solide stjerner til filmen, som, hvis man ser den på dens egne præmisser, leverer alt, hvad den lover – og mere til!

4/6 filmkorn til Pacific Rim: Uprising