Molly’s Game

Molly’s Game | STX Entertainment | Directed by Aaron Sorkin | 2017 | 140 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Jessica Chastaine er overbevisende som pokerprinsesse.

Molly's Game poster

Molly’s Game har trods sin lange spilletid ikke et gram overflødigt fedt på sig.

Med instruktørdebutanten Aaron Sorkin – som har fungeret som manuskriptforfatter i Hollywood i mange år – bag roret, er Molly’s Game blevet en velpacet, velfortalt og ganske solid underholdningsfilm om en stærk og intelligent kvinde, der fik verdens rigeste til at sidde omkring sit pokerbord indtil FBI en dag bankede på hendes dør.

…Selv om de tekniske detaljer omkring pokerspillet flere steder røg over hovedet på mig, formår filmen at give en grundlæggende forståelse af spillet og de konsekvenser det har for spillerne.

At Molly formår at holde spillet lovligt langt hen ad vejen og samtidig har en høj moral overfor sine spillere er interessant og kunne nemt opfattes som ensidigt godt, men set med danske øjne er det samtidig kvalmende at se på, hvordan samfundets elite smider om sig med millioner af dollars, fordi de tydeligvis har for mange af dem og blot keder sig. Den tanke får man lov at tænke, men det er ikke et emne filmen tager op.

Molly’s Game handler om at følge den amerikanske drøm og hvad der sker, når den falder fra hinanden.

Sorkin har en meget nøgtern tilgang til sin historie og styrer udenom smart kameraføring, fræk klippestil og unødige effekter, der ofte bruges, når filmfolk forsøger at dække over kvaliteten af den historie de vil fortælle. Det er heller ikke nødvendigt, for historien om Molly står fint på egne ben.

Tempoet er højt i hele filmen og især dialogen mellem Molly og hendes advokat, spillet af Idris Elba, er flere steder forrygende.

4/6 filmkorn til Molly’s Game