Jumanji: Welcome to the Jungle

Jumanji: Welcome to the Jungle | Sony Pictures Releasing | Directed by Jake Kasdan | 2017 | 119 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Endelig en film, der ikke bare er en tom actionskal eller en intetsigende homage til 80’ernes store børnefilm.

Jumanju Welcome to the Jungle poster

Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selskab med mine to unger, der var ret vilde med den.

Præmissen i den, et mystisk, farligt brætspil, der på magisk vis transporterer spillerne ind i en verden, hvor der er reel fare for at dø i et storslået spil med masser af vilde dyr og farlige fælder, bliver i denne film på fornemste vis opgraderet til en 2018-oplevelse i en film, der formår at være noget af det sjoveste, jeg længe har set, samtidig med at den er rørende, spændende og utroligt flot billedeligt.

Den handler om fire unge skoleelever, der af hver deres grund får eftersidning og tvinges til at hænge ud sammen efter skole, trods det, at de i hverdagen ikke har meget at snakke om.

Der er tale om 4 klassiske arketyper af unge, som vi også kender dem fra film som Goonies og Breakfast Club.

Allerede ved eftersidningen minder filmen om bl.a. Breakfast Club, og nostalgien er da heller ikke til at tage fejl af.

Da de fire unger finder en gammel støvet spillemaskine, Jumanji spillet nu opgraderet til en spillekonsol fra 1990 med cartridges, bliver de sammen transporteret ind i en forunderlig og vild verden, hvor deres liv står på spil, men hvor filmen også viser, at de lærer om sig selv og ikke mindst om andre, og om forholdet til andre.

Det er en opbyggelig historie, og det er en meget spændende underholdende historie. Men det er mest af alt en supersjov historie, ikke mindst fordi de fire børn i den nye verden bliver lavet om til voksne, der svarer til deres karakterer, hvilket der kommer meget spas ud af flere gange i filmen.

… Jeg var i tårer enkelte gange, så sjovt var det, og filmens skuespillere som bl.a. tæller The Rock og Jack Black formår at portrættere de voksne figurer i spillet på en barnlig og ungdommelig måde, så man ikke er i tvivl om, at det ikke er en fuldvoksen hjerne, der driver de voksne og velproportionerede eventyrkroppe.

Det er et sjovt manuskript, der på skøn vis formår at være både kæk og omfavnende af koncepter som rollespil, computerspil osv.

Der er nogle solide effekter i filmen, nogle ret vilde actionscener, men fokus i filmen holdes altid tæt og det er en rørende coming of age-film, der især i denne anmelders øjne mindede om Richard Donners mesterværk The Goonies fra 1985.

Jeg blev meget positivt overrasket, og denne re-imagening er en del bedre end originalen, og det er en film, der faktisk kan tåle gensyn, særligt pga. humoren, der som jeg nævnte før, bør kunne glæde både børn og voksne.

Og det er en film for vores generations børn, der nu endelig får deres egen coming of age-klassiker, film, som vi der var børn i 80’erne, blev bombarderet med i form af dem jeg har nævnt, men også klassikere som Stand By Me.

Se den med andre voksne eller se den med ungerne, alle er velkomne, alle har pas, til Jumanjis vilde verden, hvor eventyr går hånd i hånd med storslået action, leveret med stort hjerte og masser af rørende nostalgi.

5/6 filmkorn til Jumanji: Welcome to the Jungle