Dunkirk

Dunkirk | Syncopy | Directed by Christopher Nolan | 2017 | 106 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Eksplosivt tempo, medrivende historie og rigtige skibe og fly gør Dunkirk til en klar Oscar-kandidat.

Dunkirk poster

Christopher Nolan kan noget med billeder og lyd, og Dunkirk er en eksplosiv rejse tilbage i tiden til en af 2. verdenskrigs største og mest heroiske bedrifter, nemlig evakueringen af hele den 400.000 mand store engelske hær fra Normandiet, på flugt fra tyske bomber, kugler og torpedoer.

Det er en historie, der skriger efter at blive filmatiseret, og ikke mindst en historie, der har en helt indfødt storladenhed og grandiositet over sig, og det formår Nolan fuldt ud at portrættere på det store lærred. Da den engelske flåde ikke havde skibe nok, fik man civile både, fiskere, lystbåde og hyggeskibe, til at tage den farefulde færd for at hente de engelske soldater hjem!

Det er en film, der kører i højeste gear nærmest fra første frame, med et særdeles eksplosivt Hans Zimmer soundtrack som baggrundsmusik, mens Nolan får sine skuespillere og ikke mindst effekter til at vise krigens gru i sit yderste. Effekterne er nemlig ikke CGI, men derimod rigtige Spitfires, rigtige Destroyere og rigtige eksplosioner, og filmen, som vi så i 70mm, er en hyldest til storfilm før CGI blev mainstream og (over)brugt.

Det er farligt, det er voldsomt, det er skræmmende og man aner konstant frygten. Men det anes ikke gennem overdreven brug af voldelige effekter og teaterblod, som eksempelvis Saving Private Ryan, hvor Spielberg viste krigens gru ved at vise lemmer, der fløj fra højre til venstre, blodige sår og masser af blod. Nolan viser dramaet og angsten gennem sine skuespillere, gennem deres øjne og gennem den helt suveræne lydside, der filmen igennem har en ildevarslende klang.

… Det virker rigtig godt, at man ikke bombarderes, undskyld udtrykket, med blod og splatter, det er farligt nok uden, og filmen er virkeligt medrivende og sindsygt spændende fra start til slut.

Der er ikke tale om en film, der har en klart defineret helt, der er mange, og filmens plot er også via manuskriptet flot udført med en lidt anderledes tidsmæssig konstruktion, der virker rigtig godt.

Store navne som Cillian Murphy, Kenneth Branagh og Tom Hardy portrætterer hver især de hårdtprøvede soldater, der kæmper for overlevelse i kampen for at krydse det relativt korte spænd af vand mellem fastlandet i Frankrig og de engelske kyster.

Actionscenerne er helt vilde og særdeles flot filmet, og især luftkampene skal fremhæves. Men her skal også nævnes de særdeles ubehagelige scener, hvor sunkne skibe trækker deres medrejsende flygtende soldater med ned i våde, mørke og dystre grave. Det er netop her, at filmen for alvor sætter en fed streg under, hvor brutalt, voldsomt og ikke mindst meningsløst, krig er.

Afslutningen i filmen er dramatisk, men ikke som man normalt ser i denne slags film, for afslutningsreplikkerne er baseret på rigtige udtalelser fra Winston Churchill, og det virker stærkt og sætter fokus på den stærke statsmand, der holder et land og dermed hele den gode side ovenvande i en tid, hvor alt gik ad helvede til.

Dunkirk er en fantastisk, historisk og bevægende rejse, og det er en film, hvor lydsiden supplerer den smukke billedside perfekt. Når man dertil har en historisk begivenhed, der i sig selv er ganske speciel, så har en man stor filmisk oplevelse foran sig, og den varer perfekte to timer, hverken for lang eller for kort, og er helt uden unødigt drama, kunstige dramaturgiske greb eller unødig blod og effektjageri.

Det er bare en god historie, fortalt på forbilledlig vis af en instruktør, der helt klart ved, hvad han laver, hjulpet af stærke skuespillere og en dramtisk lydside!

5/6 filmkorn til Dunkirk