Train to Busan

Train to Busan | Next Entertainment World | Directed by Sang-ho Yeon | 2016 | 118 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Koreansk film der siger rigtig meget om mennesker og den verden, vi lever i for tiden – med zombier!

Train to Busan poster

Zombie-genren er efterhånden sin helt egen genre indenfor horrorfilm, og de findes i hobetal, i både gode, dårlige og rigtig dårlige udgaver. Og faktisk dækker genren ofte over en slet skjult samfundskritik, som eksempelvis George Romeros (genrens fader!) film fra 60’erne, hvor racehad og den vestlige verdens forbrugerkultur blev taget op til drøftelse pakket ind i blod og indvolde. Senere film, også flere fra Romero, har tit forsøgt at sige noget om den konkrete hverdag, vi lever/levede i.

Indtil jeg så denne film, var min klare zombie-favorit Zack Snyders fremragende actionbrag Dawn of the Dead fra 2004, hvor klicheerne stod i kø, og der blev lånt fra klassiske actionfilm som Aliens og hvor historien var papirtynd, men udført på en sådan måde, at man var fanget fra første scene. Dawn of the Dead var ikke så dyb, som George A. Romers original fra 1978, men den havde, undskyld udtrykket, bid nok til, at den i mine øjne er blandt de klart bedste.

Forskellen på den film og Train to Busan er, at sidstnævnte er i en helt anden boldgade filmisk set.

… Train to Busan er noget så sjældent som en zombie-film med STORT hjerte, en rørende og episk spændende thrillride, hvor man både griner, græder og gyser i skøn forening.

Skuespillet i filmen bliver leveret af nogle af de hotteste koreanske stjerner lige nu, stjerner vi ikke kender meget til, men som i denne film beviser, hvorfor de er store i Koreansk film. Men ligeså gode som de enkelte skuespillere er, må jeg fremhæve den lille pige (Soo-an Kim), der spiller en slags hovedrolle. Hun er – uden tvivl – den bedste barneskuespiller, jeg nogensinde har set. Med både udtryksfuldhed og ansigtsmimik koblet sammen med en retorisk levering af sine replikker, der er helt vild.

Train to Busan er fra første scene i stemning, og den slipper ikke tilskueren før rulleteksterne kører. Det sker uden, at det bliver for meget, uden at man mister interessen, og især uden at det bliver trivielt. Actionscenerne formår at veksle i stemning og stil, og de adskilles af dybe og gode stille øjeblikke, hvor der tages tid til at fortælle historien og udforske personerne på lærredet. Og filmens plot er simpelt men uhyre effektivt.

Filmens manuskript tager sig god tid, og hele opbygningen til selve togturen, hvor zombieangrebet bryder frem, håndteres mesterligt af instruktøren, der formår at holde alle tråde samlet perfekt fra start til slut.

Jeg er helt vild med filmen, der er på min liste over favoritfilm.

Det er sjældent man kan både grine, gyse, græde og blive rørt over samme film – og så en af film på koreansk, der handler om zombier på et tog. Ikke desto mindre skete det, og den fortjener alle de akkolader og store tillægsord, den har fået fra alle kanter, anmeldere som tilskuere.

Se den!

5/6 filmkorn til Train to Busan