John Wick: Chapter 2

John Wick: Chapter 2 | Summit Entertainment | Directed by Chad Stahelski | 2017 | 122 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Et af de sjældne tilfælde, hvor toeren er bedre end etteren.

John Wick: Chapter 2 poster

Jeg burde have ignoreret John Wick: Chapter 2, for jeg brød mig ikke om den første film. Ikke så meget fordi plottet på papiret kan synes dumt, når John Wick tager på hævntogt efter at hans Beagle er blevet slået ihjel, men fordi det der fulgte med hævntogtet var alt for generisk udført. Filmen var kedelig.

Ikke desto mindre blev den et overraskende stort hit, så toeren var uundgåelig.

John Wick er naturligvis ikke færdig med at hævne sig, for nogle slemme gangstere har beslaglagt hans bil. Og ja, her lyder det måske allerede dumt igen, men efter en imponerende åbningsscene, hvor John Wick i sin nyfundne bil bekæmper russiske gangstere i Yellow Cabs (de gule taxaer fra New York) er stilen lagt for resten af filmen. Med slåskampe af den gamle skole, vanvittige skududvekslinger og knusende biljagter slipper filmen ikke taget i publikum på noget tidspunkt.

Det skyldes mest af alt, at der bruges en del krudt på at udvide universet omkring John Wick, så historien fremstår mindre banal. Ligesom pacing og fortællestil er langt mere vellykket end den første films ujævne stil, der resulterede i et tomt stirrende blik fra undertegnede.

… John Wick: Chapter 2 er med andre ord væsentligt bedre end etteren.

Den har en bedre historie, der udbygger mytologien omkring ligaen af lejemordere, som Wick ellers havde forladt, og den forbedrer dialogen markant, så de stille scener, hvor der ikke skydes eller slåes på tæven, er med til at drive handlingen frem.

John Wicks modstandere er velskrevne, og især den stumme håndlanger, Ares, spillet af Ruby Rose – kendt fra Orange Is the New Black – imponerer med sit intense spil, hvor der ikke ytres et eneste ord.

Keanu Reeves, der efterhånden har rundet de 50 år, ejer rollen som den pensionerede lejemorder. Med sin fåmælte fremtoning og imponerende fysiske evner er han troværdig som den tegneserieagtige antihelt, der som en anden dødsengel kaster sorte skygger over den kriminelle underverden.

John Wick: Chapter 2 er stemningsfuld, underholdende og interessant. Den formår at bygge videre på det univers vi kort stiftede bekendtskab med i den kedelige etter og den formår at variere sine mange actionscener så meget, at det først er i filmens sidste 20 minutter, at der opstår en vis form for redundans. Det er lidt ærgerligt, for med lidt trimning hist og her ville filmen have været noget nær den perfekte actionfilm.

Nuvel, jeg er klar til den uundgåelige treer som allerede er annonceret.

4/6 filmkorn til John Wick: Chapter 2