Rogue One

Rogue One | Lucasfilm | Directed by Gareth Edwards | 2016 | 133 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Ligegyldigt stop på vejen til den næste rigtige Star Wars film.

Rogue One poster

Disney har købt Star Wars-franchisen for rigtig mange millioner af dollars, og det er da klart, at de gerne vil presse alt det, de kan ud af deres investering.

Sidste år kom episode 7, der, for mit vedkommende, var en succes, selvom historien var stort set kopieret fra episode 4.

Jeg glæder mig til episode 8, ikke mindst for at se et af mine yndlingsfilmuniverser udvikle sig.

Derfor burde Rogue One også ramme plet, da den jo placerer sig flot mellem episode 3 og episode 4 i én af filmhistoriens mest indbringende sagaer.

Rogue One har det hele. Et kæmpebudget på 200 millioner dollars, store stjerner som Forrest Whittaker og Mads Mikkelsen, og et plot der er meget Star Warsk med masser af god gammeldags ramasjang og effekttrylleri fra Industrial Light and Magic. Problemet er bare, at det ikke rigtig virker. Jeg blev aldrig grebet af historien.

… Det hele virker så forceret, at man ikke får lov til at dyrke historiens personer, at man ikke får lov til at mærke filmens egen identitet.

På den ene side forsøger Rogue One at være sin egen med et nyt soundtrack, der hele tiden forvirrer ved at twiste de genkendelige stykker fra John Williams’ ikoniske score fra de rigtige film og ved at introducere helt nye figurer uden at blande det sammen med de gamle velkendte, mens den på den anden side bliver et underligt homage til de gamle film, der anes i glimt i historien, og hvor netop disse hints til fordoms storhed og disse ikoniske film paradoksalt nok er det bedste, Rogue One har at byde på.

Rogue One er en ujævn film, der er drabeligt kedelig og uinteressant den første time, dør helt i midtersektionen og som så får lidt gang i den til sidst, hvor slutningen rammer helt plet, ikke mindst fordi den direkte linker til de gamle film.

Der er skam masser af gode ting i filmen.

Darth Vader er med i form af 85-årige James Earl Jones, hvis stemme ikke lyder så magtfuld som tidligere, og der er lavet en computergenereret Admiral Tarkin i form af afdøde Peter Cushing, hvilket efter min mening er noget af det fedeste i filmen, selvom mimikken stadigvæk afslører, at vi har med et computergenereret menneske at gøre.

Filmens plot og slutning ryger ligeledes fint i hak med de gamle film.

Alt i alt virker det dog som om Rogue One ikke rigtig ved, hvad den skal være, og dens skuespillere kæmper mod manuskriptets ligegyldighed og pacingens ujævnhed. Det er trist, og selvom man bliver underholdt i små bidder undervejs, føles Rogue One mere som en TV-film end et 200 millioner dollars filmprojekt.

3/6 filmkorn til Rogue One