The Magnificent Seven

The Magnificent Seven | Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) | Directed by Antoine Fuqua | 2016 | 132 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Remake af remake af klassiker virker faktisk overraskende godt.

The Magnificent Seven 2016 poster

Antoine Fuquas evner som billedmager og evner til at iscenesætte intense actionscener er bestemt ikke at foragte, men hans trackrecord af film er dog en del mere broget, og efter min mening er Training Day hans hidtil bedste film – og det er længe siden, den kom frem.

Nu har han bedrevet et remake af klassikeren Syv mænd sejrer fra 1960, der dengang også var et remake af den fantastiske japanske kurosawa-klassiker De Syv Samuraier fra 1954.

Den nye udgave er faktisk overraskende intens, og skuespilgalleriet, der inkluderer stjerner som Vincent D’Onofrio, Denzel Washington og Ethan Hawke, leverer lige præcis tilpas interessante personager til, at man faktisk engagerer sig i filmens plot – der er noget på spil, og det mærkes tydeligt når de intense actionscener buldrer over lærredet.

Filmen handler i bund og grund om en lille by, der holdes i et jerngreb af en skånselsløs og tyranisk entrepenør, der med hjælp fra hårdhændede og brutale lejesoldater er både dommer, bøddel og anklager mod den efterhånden ret prøvede befolkning i byen. Da en kvinde efter en særligt brutal hændelse får nok og mister sin ægtefælle, der skydes ned i koldt blod på gaden, beslutter hun sig for at finde nogle folk, der er i stand til at tage kampen op mod brutalitet og uretfærdighed. Hun møder en sorte dusørjæger spillet af Washington, og sammen rekrutterer de en broget flok af helte og antihelte, der sammen med byens befolkning tager kampen op.

… Der er tale om en rendyrket homage til de klassiske westerns, hvor de gode var gode, de onde var onde og alt blev løst mindeligt ved brug af masser af krudt og kugler.

The Magnificent Seven er spændende film befriet for ligegyldig dialog og opskruet drama. Det er en rendyrket western med masser af badass moments, masser af mandehørm og frække stærke kvinder. Og selvom Washingtons hat er sort, så er man aldrig i tvivl om, hvem de hvide hatte er – de gode er rigtig gode, og selv de gode, der er onde, er rigtig gode til sidst – præcis som det skal være.

Fuquas evner som actioninstruktør udnyttes til fulde i filmen, der leverer solid popcornunderholdning fra start til slut.

Hvis jeg kunne, ville jeg give den 4½ stjerne. Den var tæt på at få 5, men det lykkes ikke helt.

Dog kan den klart anbefales til alle, der gerne vil genopleve den klassiske Clint-eastwood-stemning, hvor gunslingers, ludere og onde henchmen tørner sammen uden nogen anden grund end at filmen bliver spændende af det. Uden dikkedarer, uden træghed, bare med masser af skuddueller der giver mindelser om klassiske westerns som Tombstone og Unforgiven.

4/6 filmkorn til The Magnificent Seven