The Shallows

The Shallows | Columbia Pictures | Directed by Jaume Collet-Serra | 2016 | 86 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Silden og hajen.

The Shallows poster

Der spilles på en velkendt urfrygt i The Shallows. Frygten for at der gemmer sig noget i det mørke vand under os. Noget som vil os ondt.

Spielberg legede allerede med vores frygt i 1975, da han slap dødens gab løs og for altid ændrede millioner af badegæsters forhold til det dybblå vand.

The Shallows opnår næppe samme effekt. Mest af alt fordi den modsat Dødens gab (Jaws) ikke er nogen særligt god film. Den får dig ganske vist til at hoppe i sædet og gyse, men den griber dig ikke med sin menneskelige historie som Jaws, hvor hajen på mange måder var en bifigur.

The Shallows er skam en effektivt iscenesat film, hvor der spilles på alle frygttangenter, så man med fingrene boret ned i biografsædet ser nervøst til mens surferpigen Nancy (Blake Lively) kæmper mod en blodtørstig – og vist nok også fornærmet – hvidhaj, hvis enemærker hun ved et uheld er svømmet ind på.

… Og det er sgu da spændende. Ingen tvivl om det. Blake Lively er bare ikke nogen synderligt god skuespiller, og det falder filmen altså på.

Lively spiller skiftevis skræmt, såret og målsat, men ikke særligt overbevisende og det er altså ret så vigtigt, når hun mere eller mindre skal bære en film helt alene.

At filmen samtidig tager sig nogle friheder med naturens elementer, som kommer og går efter forgodtbefindende, medvirker kun til at man ikke helt køber præmissen – tilbage er kun chokeffekter og gys.

Det kan man måske argumentere for er filmens hovedformål, og gys og chok fungerer da også fint langt hen ad vejen, men jeg har set bedre film, der er skåret ligeså meget ind til benet som The Shallows, hvor historien er meget mere interessant.

The Shallows er hurtigt glemt, men hvis du er indstillet på halvanden times hajterror uden så meget andet, så er The Shallows da ikke helt spild af tid.

3/6 filmkorn til The Shallows