X-Men: Apocalypse

X-Men: Apocalypse | Twentieth Century Fox Film Corporation | Directed by Bryan Singer | 2016 | 144 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Superhelte uden pjat og pjank.

X-Men: Apocalypse poster filmanmeldelse

I de seneste superheltefilmanmeldelser her på filmkorn.dk har vi ikke lagt skjul på, at vi efterhånden har nået et mæthedspunkt.

Det er ikke fordi vi per definition ikke kan lide superheltefilm, vi elskede f.eks. Deadpool, men vi er godt trætte af den manglende variation i de utallige superheltefilm vi er blevet bombarderet med de seneste 10 år, hvad enten det har været fra Marvels kulørte- eller DC Comics’ kulsorte univers.

Marvels Avengers har altid stået for den mere kulørte del af superhelteuniverset, hvor selv de yngste publikummer kan være med, når teenagedrenge bides af edderkopper, videnskabsmænd udsættes for gammestråling eller kække playboys iklæder sig militært isenkram.

X-Men kommer fra en anden og mere alvorlig baggrund, hvor karakterernes evner skyldes mutationer i arvemassen, og hvor deres opvækst trækker langt mere alvorlige paralleller til den virkelige verdens grumhed. Det giver filmene en emotionel dybde, som gør de utallige X-Men mere interessante og langt mere sårbare end man er vant til i genren. Der er noget på spil.

I X-Men: Apocalypse er vores helte oppe imod den første mutant, Apocalypse. En almægtig mutant der i store træk besidder alle de evner, som de enkelte X-Men er født med. Efter at have ligget i ufrivillig dvale i tusinder af år vækkes Apocalypse til live og ser straks, hvad der er sket med den verden han forsøgte at sætte skik på den gang han regerede.

Krige, hungersnød og inkompetent lederskab er en torn i øjet på Apocalypse, der kun har hån tilovers for de såkaldte supermagter, som styrer verden i 1983, det år han vækkes til live. Med et ønske om at vaske tavlen ren og bygge en bedre verden, samler han en række mutanter til at hjælpe sig med sine gammeltestamentelige planer om menneskehedens undergang.

… Umiddelbart er X-Men: Apocalypse bygget op på samme måde som alle de andre superheltefilm, vi har kritiseret her på det seneste, og alligevel er det en bedre film.

Da jeg fornylig så X-Men: Days of Future Past, overraskede det mig, hvor plotdreven filmen egentlig er. Uden at være kedelig er der droslet ned for actionscenerne og brugt mere tid på at bygge en ordentlig historie op. Det gør sig også gældende for X-Men: Apocalypse, hvor der bruges tid på karaktererne, så deres bevæggrunde føles ægte og naturlige, når det uundgåelige endelige opgør skal udkæmpes, og de imponerende special effekter tager over.

Det får filmen til at fremstå meget mere intelligent, kompliceret og interessant end, hvad man kan forvente af genren. X-Men er i mine øjne superhelte for voksne uden at det på nogen måde bliver kedeligt af den grund.

Især én scene, hvor Magneto, der efter sit nederlag 10 år tidligere i X-Men: Days of Future Past, konfronteres med sin fortid, er en overraskende rørende scene, der med al tydelighed viser, hvorfor Magneto altid falder tilbage i sin gamle rolle som professor Xaviers nemesis.

Ligeledes forstår man Apocalypse’s lede over menneskehedens udvikling, der står i stærk kontrast til professor Xaviers tro på det gode i mennesket. Apocalypse ønsker i sin rolle som almægtig gud at starte forfra, mens Xavier ønsker at arbejde med det vi har og få det bedste ud af det.

Det er den slags nuancer som i mine øjne gør X-Men: Apocalypse til en bedre og mere helstøbt film end dens mange konkurrenter, der alt for ofte føles som lange reklamefilm for fremtidige spin-offs.

At actionscener, effekter og generel wow-faktor samtidig er helt i top, gør X-Men: Apocalypse til en af de absolut bedre superheltefilm.

5/6 filmkorn til X-Men: Apocalypse