Warcraft

Warcraft | Atlas Entertainment | Directed by Duncan Jones | 2016 | 123 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

WoW!

Warcraft 2016 poster

​At skrive en filmanmeldelse er ikke det samme som at anmelde en vaskemaskine. En vaskemaskine har en opgave, som den skal løse. Hvis ikke den kan løse opgaven, dumper den.

En film skal sådan set også løse en opgave, men modsat vaskemaskinen er det en subjektiv vurdering om opgaven er løst tilfredsstillende.

Jeg er således helt med på at filmanmeldere har ret til at mene, hvad de vil, men når de som det danske anmelderkorps er så brutale i deres nedslagtning af Duncan Jones’ Warcraft, kan jeg kun se måbende til.

Én stjerne Ekstra bladet?! Én?! Det er useriøst. Én stjerne betegner et makværk, og det er Warcraft altså ikke. Ligegyldigt at anmelderen har ret til sin mening eller ej.

Warcraft er noget så sjældent som en fuldblods genrefilm, der ikke lefler for det brede publikum, men mest af alt er for fans af fantasygenren og Warcraft-spillene.

Og det fungerer altså!

Jeg har for mange år siden spillet Warcraft III nogle få gange. Fik tæsk hver gang. Min indsigt i Warcraft-universet er derfor ikke den største, og alligevel havde jeg ingen problemer med at følge handlingen.

Jeg er sikker på, at jeg har misset en masse hyldester og hints til spillene, som sikkert har givet de mest inkarnerede Warcraft fans næseblod, men det har ingen betydning for oplevelsen.

… Warcraft er en super intens, flot og perfekt pacet fantasyfilm, der gav mig både gåsehud og åndenød.

For fanden, hvor er det fedt at se på, når de muskelsvulmende, fotorealistiske orker med deres overdimensionerede stødtænder og våben smadrer deres modstandere i jorden, eller når de styrkemæssigt underlegne mennesker må bruge deres snilde i kampen for overlevelse i de blodige nærkampe.

Selvom hovedfokus er på action, er der også plads til nogle få “stille” scener, som er med til at skabe så tilpas meget sympati eller vrede for helte og skurke, at man gider at investere tid i karaktererne, når de kæmper for deres liv.

Så når der kæmpes, er det rent faktisk spændende, da intensiteten og voldsomheden i kampene gør, at man vitterligt har svært ved at gennemskue, hvem der står oprejst efter endt kamp.

Det hænger især sammen med den mægtige hovedskurk, Gul’dan, der med computermanipuleret malmrøst af Daniel Wu er en frygtindgydende modstander, som med sine groteske udvoksninger på ryggen, grønne øjne og brutale fremfærd virker oprigtigt skræmmende.

Lok-Narash!

Som det nok fremgår, er jeg ret vild med Warcraft. Filmen har ramt en perfekt tone med fokus på alle de rigtige elementer. Den er ikke bare sindssygt flot lavet, men emmer af kærlighed til sit bagland.

Vel nok den mest vellykkede spilfilmatisering nogensinde.

Gol’Kosh, hvor jeg glæder mig til fortsættelsen!

5/6 filmkorn til Warcraft