Spotlight

Spotlight | Anonymous Content | Directed by Tom McCarthy | 2015 | 128 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Intenst, underspillet drama om en helt utilgivelig politisk handling fra den katolske kirke.

Spotlight poster filmanmeldelse

Jeg elsker film, der er underspillede, hvor dramaet ligger i historien og ikke drives frem af ligegyldige personrelationer, overspillet skuespil og ligegyldige klichéer, hvor historien bliver utroværdig og dermed uinteressant.

‘Spotlight’ er præcis sådan en film –  et underspillet drama, hvor et perfekt castet ensemble-cast leverer hvad jeg mener er den bedste film, jeg har set det seneste stykke tid. Den vandt også Oscar for bedste film i går, og det er faktisk fuldt fortjent.

Filmen handler om den lille journalistiske “graver-gruppe” Spotlight, der i Boston Globe leverer dybdegående journalistik om vigtige emner for 10-15 år siden. De afdækkede ved en af deres artikelserier den katolske kirkes løbende og kontinuerlige dækning over, accept af og lægge låg på gentagne og systematiske overgreb mod børn begået af adskillige præster verden over. Det er en historie, der fortjener at blive fortalt, en historie, der bærer spændingen i sig selv og en historie, der bør behandles med respekt og fortælles med så få filmiske krumspring, som muligt!

OG det gør “Spotlight” i høj grad!


Castet inkluderer dygtige kræfter som Michael Keaton og Marc Ruffalo, og alle leverer fremragende underspillede præstationer. Manuskriptet er nøgternt uden at blive kedeligt, og hel herligheden er perfekt pacet.

Ingen steder bliver vi udsat for andet end den basalt spændende historie, ingen forsøger at påtvinge os følelser, og filmens omdrejningspunkt er at fortælle historien så basalt, den kan. Og skuespillerne får lov til at spille op ad det flotte manuskript på en måde, så det hele bliver særdeles troværdigt. Detaljerne ligger som bekendt i detaljen, og i denne film er detaljer subtilt hintet uden at fremtvinge pathos hos tilskueren. Filmen handler om overgreb mod børn, og dette anes hele vejen igennem, den underliggende smerte er med hele vejen, men det bliver aldrig melodramaet og alt det grimme forbundet hermed, der får lov til at fylde.

Små fine hentydninger bringer historien fremad, mens det perfekte cast spiller op ad hinanden på forbilledlig vis.

Denne film har i sandhed meget at takke blandt andet film som “Alle Præsidentens Mænd” for, da den behandler en basalt spændende historie på den mest rolige og interessante måde overhovedet.

Instruktion, manuskript og skuespil virker  rigtig godt, og filmen er hverken for lang eller for kort, den er lige tilpas.

Jeg er glad for at denne type håndværk honoreres som bedste film af Oscar-institutionen, fordi den er så basal i sin fortællestil og så effektiv i sit underspillede skuespil og manuskript.

5/6 filmkorn til Spotlight