The Hateful Eight

The Hateful Eight | Weinstein Company, The | Directed by Quentin Tarantino | 2015 | 167 min (digital) | 187 min (70 mm version) | USA:175 min (70 mm version, omitting intermission) | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Tarantino vender tilbage til (stor)form efter et par relativt svage film.

The Hateful Eight poster filmanmeldelse

Tarantino er – om noget – helt sin egen, og han laver aldrig den samme film to gange, og hans film er altid decideret “tarantinoske” med lige dele særpræg, galskab og underholdningsværdi i en eller anden form.

Jeg kunne ikke lide ‘Django Unchained‘, fordi den virkede træt og uoplagt, ligesom den flere steder virkede som en parodi på Tarantino. Man kunne ikke rigtig mærke galskaben, og særpræget var nærmest væk, den lignede simpelthen meget andet, alt for meget.

Med denne film viser han igen, hvorfor han er en af de største instruktører gennem filmhistorien, og hvorfor hans film ofte generelt betragtes som mesterværker i deres egen ret.

Med et særdeles veloplagt manuskript, der strækker sig over mere end tre timer med både overture, intermission og prelude er en klar homage til de gamle klassiske film.

Et andet særpræg ved filmen er den måde, den er filmet, da den er filmet i 70mm, og denne anmelder så den i præcis dette format i Imperial, en af 4 biografer i Europa, der er i stand til at vise filmen i dens storhed og originale form.

Formatet bidrager til filmens homage til 50’ernes og 60’ernes store klassiskere, og selve billedsiden er emminent med fantastiske dystopiske snelandskaber, der strækker sig dybt ind i det uendelige.

Filmens omdrejningspunkt er dog langt simplere og en lækker pakke af fremragende manuskript, der nærmest er et kammerspil med teateragtige undertoner, idet filmen udspiller sig stort set i samme setting, en hyggelig kro/hostel i midten af det sneklædte ingenting.

… Filmens plot er uforudsigeligt og stærkt underholdende, og Tarantino får igen det bedste ud af sit stjernecast, hvor alle skuespillere virker særdeles veloplagte og perfekt castede i deres roller.

Tarantino har med denne film skabt et stærkt bud på en moderne western, hvor homage går hånd i hånd med Tarantinos særlige galskab, og hvor begge dele går op i en højere enhed.

Tarantinos brug af masser af teaterblod, masser af vold og brutale voldsudøvelser er stadig en massiv del af festen, men det tager ikke som i ‘Django Unchained‘ overhånd, men er derimod et klart instruktionsmæssigt og fortællemæssigt værktøj til at underbygge den brutale historie i den endnu mere brutale og kolde setting i Wyoming USA.

Filmens første del er klart den bedste, og i anden halvdel benytter Tarantino lidt fortællemæssige kneb på en måde, der virker lidt ude af trit med resten af historien, men alt i alt virker det perfekt og filmen er ikke et minut for lang, tværtimod.

The Hateful Eight er tæt på et mesterværk og klart en af Tarantinos bedste film længe, og en film der viser, hvorfor han har det ry, han har.

Man skal elske masser af vold, masser af skarp og vittig dialog, brutalitet og masser af galskab, men hvis man er indstillet på dette kan jeg garantere, at man ender med en biografoplevelse af de helt store med denne film.

5/6 filmkorn til The Hateful Eight