Boyhood

Boyhood | IFC Productions | Directed by Richard Linklater | 2014 | 165 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Linklaters film er intet mindre end et mesterværk. En sejr på alle fronter og vil skrive sig ind i filmhistorien som både klassiker og målestok for, hvad filmmediet kan bruges til i fremtiden.

Jeg ser generelt mange film, og ofte bliver jeg mere eller mindre skuffet på grund af mine efterhånden store forventninger til filmenes manuskripter og kvalitet, og ofte ser jeg film, der er gode, måske rigtig gode, men aldrig helt oppe at ringe, fordi et eller andet mangler undervejs et sted.

Mange film kan være solidt håndværk, interessante, kuriøse, smukke, poetiske, elegante, uprætentiøse og fundamentalt spændende eller rørende, men ikke mange film kan siges at rumme samtlige disse elementer på en gang. Ikke mange film fortjener mærkaten ”mesterværk” og på sigt ”klassiker”.

”Boyhood” gør!

Jeg sad tryllebundet i små tre timer, og da filmen sluttede kunne jeg sagtens have siddet endnu 3 timer. Filmen stopper, da drengen er blevet en myndig mand, der begynder på college. Jeg ville gerne se, hvad der så skete, følge ham i yderligere 12 år, se hvordan han stiftede familie, hvordan han blev voksen og hvordan hans liv fortsatte.

Filmen handler om en dreng og hans nærmeste familie fra han er 6 år og frem til hans 18. leveår. Den handler om at vokse op, om at høste livserfaringer, gode som dårlige, de relationer, vi skaber undervejs i vores opvækst og de valg, vi træffer, gode som dårlige. Filmen handler om ”timing”, om at livet er en serie af tilfældigheder, der på en eller anden måde påvirker vores liv og skaber den person, vi i voksenlivet ender med at blive.

Nogle mennesker definerer os på godt, mens andre definerer os på ondt, og vores valg kan være frivillige eller ufrivillige, men aldrig uden konsekvens, aldrig uden håb om bedring og altid i en eller anden retning, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af før vi bliver ældre, mere erfarne og indser, hvordan tingene reelt hænger sammen i stedet for de ofte barnlige forestillinger vi har om livet, mens vi vokser op.

… Filmens elegante omdrejningspunkt er et manuskript, der sømløst skrider frem i små 3 timer, hvor vi ser den unge dreng (og hans familie!) vokse op og blive en myndig mand.

Elegancen består i at det er samme skuespillere, der igennem 12 år (!!) årligt har indspillet filmens scener. Den 6-årige dreng vokser i bogstaveligste forstand op foran vores øjne, mens hans forældre, spillet rammende og præcist af henholdsvis Ethan Hawke og Patricia Arquette, bliver ældre, tager på og får rynker undervejs som filmen skrider frem. Her er intet brug af makeup, det vi ser på lærredet er livet, som det udvikler sig for de fleste af os.

Filmens manuskript er en basal ”coming-of-age” historie, fortalt så nøgternt og rammende, at man kan genkende alle aspekter af processen undervejs.

Jeg er i dyb, dyb, dyb respekt for Linklater, der må siges at være en særdeles tålmodig mand. 12 år har han brugt på denne film, og de er fantastisk godt givet ud. Filmen bliver aldrig – trods den banale historie, der jo sådan set bare er livet set på film – kedelig, triviel eller ligegyldig. Den er så fantastisk simpel på en måde, at man simpelthen må overgive sig fuldstændig. Det er stor filmkunst, hvor skuespil, instruktion og ikke mindst et fantastisk manuskript går op i en højere enhed, og det vil uden tvivl være en film, der gør dybe indtryk, en film, du vil kunne relatere til på en eller anden måde og en film, der vil havne på top 10 over verdens mest populære, mest elskede og mest smukke nogensinde.

6/6 stjerner til Boyhood