Sin City: A Dame to Kill For

Sin City: A Dame to Kill For | Aldamisa Entertainment | Directed by Frank Miller, Robert Rodriguez | 2014 | 102 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Mere af samme skuffe. Heldigvis.

Hvis du kunne lide den snart 10 år gamle “Sin City” kan du godt glæde dig til fortsættelsen. Eller fortsættelse er nu så meget sagt. Som i den første film består “Sin City: A Dame to Kill For” af tre historier. To af dem foregår efter den første film, mens en foregår før.

Igen handler det om kærlighed, magt og vold. Og igen var jeg som opslugt af det slibrige univers, hvor alle taler med dybe, skurrende stemmer, få er hvad de giver sig ud for, og alle har noget på spil.

De fleste roller er besat af de samme skuespillere som i den første film. Über-skurken er igen senatoren Roark, der spilles med en skræmmende kølighed og intensitet af Powers Boothe. Mickey Rourke er endnu engang lammetæveren Marv og Bruce Willis er blot et spøgelse af sig selv som Hartigan.

Desværre er Michael Clarke Duncan ikke længere i blandt os, så Manute spilles af Dennis Haysbert i denne omgang, og han gør det glimrende, men det er desværre ikke den eneste rolle, der er besat til anden side. Clive Owen er erstattet af Josh Brolin (og det er der en god forklaring på), mens little deadly Miho mildest talt ikke ligner sig selv. Det er ikke noget, der som sådan ødelægger filmen, men det forstyrrede alligevel lidt, da den første film og dens karakterer er så ikoniske, at jeg lige skulle vænne mig til de nye ansigter.

… Kompositorisk er “Sin City: A Dame to Kill For” lige så lækker som den første. Næsten hver eneste frame er lige til at smide en ramme om og ind i et tegneseriehæfte.

Nyhedsværdien må jo ellers siges at være falmet siden den første films premiere i 2005, men det gør intet. Selv om vi sidenhen har været velsignet med visuelt overrumplende film som “300” er “Sin City”-filmene stadigvæk i en liga for sig med deres sort/hvide, kollageagtige univers, hvor motorcykler og biler bevæger sig som udskårne papfigurer, og hvor huse og mennesker kolliderer i eksplosioner af glas og blod. Om man bliver grebet af historien eller ej, er der rigeligt til at mætte øjnene.

“Sin City: A Dame to Kill For” er endnu et herligt, beskidt kapitel i Frank Millers dampende univers om rigtige mænd, modbydelige skurke og smækre femme fatales. På dette års Comic Con lovede Robert Rodriguez og Frank Miller os flere film, hvis der blev taget godt i mod denne. Med en indtjening på sølle 7 millioner dollars i åbningsweekenden i USA, er der noget der tyder på, at det desværre ikke bliver tilfældet.

Personligt håber jeg på, at filmen på verdensplan tjener sig hjem og mere til, for jeg er i den grad klar til endnu et kapitel fra syndens by på det store, hvide lærred.

4/6 stjerner til Sin City: A Dame to Kill For