Dawn of the Planet of the Apes

Dawn of the Planet of the Apes | Chernin Entertainment | Directed by Matt Reeves | 2014 | 130 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Opfølger til overraskende god 1'er fortsætter de gode takter, dog uden at være så historiemæssigt imponerende.

Historien fortsætter 10 år efter der, hvor 1'eren slap, og med menneskeheden næsten udryddet af ”Abe-influenza”, interne magtkampe og krige, sult og sygdom, har aberne fået et solidt samfund bygget op med den kloge, stærke abe Ceasar som ubestridt leder. Aberne har etableret sig selv som et natursamfund a la indianerne, hvor naturen respekteres og bruges til overlevelse og et simpelt men godt liv. Da aberne støder på en menneskeekspedition udsendt fra et decimeret San Francisco, hvor en større koloni af overlevere har søgt tilflugt, starter en kæde af begivenheder, hvor menneske og abe kommer på kollisionskurs – med dramatiske og katastrofale konsekvenser for begge racer til følge.

Der er plads til begge civilisationer, men interne kræfter på begge sider mener ikke, at det er tilfældet.

Filmen er spændende, sindsygt flot lavet med aber, der virker så troværdige og ægte, at man skræmmes. Historien er meget simpel og bestemt set før, og allegorierne til moderne samfund kontra primitive natursamfund (indianere, eskimoer osv.) er helt tydelig hele vejen igennem. Man er godt underholdt og filmens actionscener er ganske effektive.

Filmen er også fint instrueret, dog uden at imponere vildt, men filmens problem er, at den er lidt for formularisk til tider.

… Historien tramper derudaf på en forudsigelig, men dog dramatisk måde, og man er undervejs underholdt men aldrig på kanten af sædet.

Hele ”foreboding” elementer virker fint, man ved jo godt, at aberne får overtaget (tænk på de gamle film, som disse film er en prequels til), og Caesar er en fantastisk helt, op mod hvilken alle andre elementer i filmen holdes op.

Det er en god og underholdende film, men historien ville have haft godt af en opstramning, ligesom skuespillere som Gary Oldman slet ikke udnyttes ordentligt og øvrige roller kun når at blive tilnærmelsesvist 3-dimensionelle. Kun Caesar og hans kamp for sine venner, sin klan og sin livsstil giver genlyd i både hjerte og hjerne, og det er det der gør, at filmen trods svaghederne stadig er seværdig.

Det er en 3'er er på vej, så også derfor føles man lidt uforløst, da filmen slutter.

Jeg håber 3'eren formår at finde 1'erens skarpe narrativ frem igen, for så er det faktisk en ganske habil trilogi, vi har fået og et flot oplæg til 60'ernes og 70'ernes ”Planet of the Apes”-film, der jo må betegnes som klassisk science fiction, selvom de jo også bestemt var både svingende i kvalitet og historie.

Lad os se…

4/6 stjerner til Dawn of the Planet of the Apes