Godzilla (2014)

Godzilla (2014) | Warner Bros. | Directed by Gareth Edwards | 2014 | 123 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Massiv, voldsom og helt igennem effektivt monster-mash imponerer med masser af drengerøvsramasjang, trods tynd historie.

Hvad gør man, hvis et kæmpe uhyre vågner og smadrer løs i verden? Hvad gør man, hvis endnu et kæmpe uhyre vågner og vil til at lægge store æg, der skal blive til endnu flere kæmpe uhyrer? Hvad gør man, hvis disse monstre lever af atom-energi og derfor søger alverdens atomkraftværker for at æde dem (!), alt imens de smadrer alt på deres vej?

Svaret er : Man venter på at et ENDNU større monster vågner op og smadrer dem!

Jep, så simpelt kan det siges og ja, uden at spoile, så er GODZILLA kæmpestor, han er stadig ”man-in-suit” (men fantastisk lavet!) og han er helten i historien!

Der smadres, der ødelægges og menneskerne i historien føles som små bitte myrer, der trædes under fode. Ikke på noget tidspunkt føler man, at menneskeheden har situationen under kontrol. Naturen har taget over, vi ryger med, om vi vil det eller ej.

… Det er fantastisk underholdende og faktisk ret godt lavet, for alle vores tanks, bomber og skydevåben ænses knapt nok af de forhistoriske kæmper.

Monstrene slås løs og ødelægger skyskrabere og efterlade lig i deres kølvand. Ikke fordi de er onde, det er dyr, i hvert fald de to af dem, og de ser simpelthen ikke, hvad de laver. Vi er som myrer for dem, noget man ikke rigtig tænker over, noget man træder på, hvis man vil og noget man i hvert fald ikke stoppes af. Og netop det er filmens stærke side. Som tilskuer føler man sig oprigtigt uden kontrol, fordi soldaterne på lærredet ikke kan stoppe detn ukontrollerede destruktion.

Det er dybt underholdende, der er talrige fantastiske effekter fra WETA og skuespillere som Bryan Cranston (Breaking Bad), Juliette Binoche og Ken Watanabe giver masser af starquality til en produktion, der bestemt ikke vil andet end at underholde. Historien er papirstynd på grænsen til formularisk, og det er jo ikke noget nyt, vi ser. Filmen lægger sig fint op af sine japanske brødre, hvor Godzilla altid er helten. Normalt gør amerikanerne sin hær til heltene. I denne film er Godzilla igen helten og soldaterne blot ufrivillige statister, der faktisk kun har kontrol over det, de selv laver, og kun kan stoppe ting, de selv har startet.

Alt hvad monstrene gør er – ligesom naturen, når den er værst – ikke i vores hænder, og det er – om noget – filmens bedste og eneste rigtige pointe.

Det er en meget underholdende film, der med Watanabes guldkommentar ”LET THEM FIGHT!” med stærk japansk accent rammer plet i forhold til det, den vil.

5/6 stjerner til Godzilla (2014)