Her

Her | Annapurna Pictures | Directed by Spike Jonze | 2013 | 126 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Low-key science fiction-film imponerer med gribende historie og smukke portrætter.

Fremtiden er lys, ren og ret dyster, hvis man skal tro Spike Jonzes bud på verden af i morgen, med en storspillende Joaquin Phoenix i rollen som den introverte Theodore, hvis jagt på kærligheden har medført et forlist ægteskab med den eneste ene. Mest af alt på grund af Theodores manglende evne til at forholde sig til virkeligheden og hans fokus på alt andet end nærheden og to-somheden.

Theodore er en midaldrende mand, hvis forliste ægteskab har efterladt ham ude af stand til reelt at interagere 1 til 1 med andre mennesker. Han fortaber sig derfor i internettets mørke og upersonlige afkroge, hvor han sexchatter, spiller og drukner sin sorg og følelse af mangel i ferniseret overfladevirkelighed og ligegyldige bekendtskaber. Da han investerer i et splinternyt operativsystem med kunstig intelligens til sin computer, ændrer hans virkelighed og liv sig markant. Udstyret med stemmen fra en særdeles veloplagt og ganske kælen Scarlett Johansen formår Theodore at forelske sig i sit operativsystem (!) og det i ham.

Ja, det lyder som en underlig præmis, og undervejs i filmen, cirka midtvejs, tager man sig selv i at tænke, om filmen overhovedet giver mening til sidst, fordi præmissen er ret speciel.

Det endegyldige svar er, at JA, det giver perfekt mening – filmen er et lille mesterværk!

For mens "Her" rent faktisk er en ret smuk og ligefrem kærlighedshistorie, så formår den at give nogle ganske poetiske vinkler på det ellers så fortærskede tema, kærlighed mellem to personer, eller her, en person og en kunstig intelligent stemme.

… Temaet er behandlet tidligere i film som bl.a. ”Blade Runner”, men i ”Her” er historien ren og smuk.

Den viser forholdet mellem Theodore og ”Samantha”, som operativsystemet døber sig selv. Vi er med fra forelskelse, hverdag og til brud, med sidstnævnte som en hjerteskærende og rammende afslutning på en dejlig filmoplevelse.

Fremtiden er smuk og ren, der er lys og luft, teknik der hjælper med alt og Theodores arbejde som brevskriver for ”Beautifulhandwrittenletters.com” er ligeså kunstigt og ligegyldigt, som relationerne mellem de mennesker, der får Theodore til at erklære kærligheden overfor hinanden med kunstige breve, skrevet af en anden.

Vi har evnen til at elske, det er netop det, der gør os unikke som mennesker – tager du denne unikke relation væk, hvordan er vi så anderledes end computere?

Filmens præmis er at vi er ved at miste fokus på de nære relationer. At alt er ved at blive kunstigt, koldt og kynisk og dermed ligegyldigt, og at menneskeheden er ved at fortabe sig i egen tekniske formåen og muligheden for at være online. Jeg opfattede filmen som et skarpt højre hug til Twitter, Facebook og Instragram, overfladiske samlingspunkter for relationer uden større dybde.

I takt med at alt er kunstigt, bliver alt også mere ligegyldigt. For hvad er kærligheden, hvis den blot er et perfekt glansbillede skabt af en computer med hjælp fra andre? Hvad er kærligheden, hvis hjertet tages ud af ligningen? Hvor er vi som mennesker på vej hen, hvis personlig kontakt erstattes af digitale relationer uden dybde?

”Her” er en smuk og poetisk film, hvis gribende afslutning er ligeså rammende, som den er rigtig.

Filmen er smukt spillet, perfekt instrueret og et helt igennem perfekt portrætteret bud på en fremtid, der er ligeså lys og ren, som den er kold.

”Her” bliver siddende i dig, selv når filmen er slut, og dens budskab om, at den menneskelige kærlighed er en af vores største evner og gaver er en perfekt ramme for en historie, der reelt er en banal kærlighedshistorie, fortalt på en ny, interessant og poetisk vis.

6/6 stjerner til Her