American Hustle

American Hustle | Atlas Entertainment | Directed by David O. Russell | 2013 | 138 min | Taiwan:129 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

American hype?

"American Hustle" er ikke nogen typisk kupfilm. I hvert fald ikke i forhold til film som "Ocean's 11-13" eller klassikeren over dem alle "The Sting". "American Hustle" handler ganske vist om svindlere med store planer, men det gik hurtigt op for mig, at fokus er på karaktererne og deres udvikling. Plottet skal blot få det hele til at hænge sammen, og det gør det såmænd også, men ikke så medrivende som jeg havde håbet på. Faktisk er historien om Irving Rosenfeld og hans kumpan og kæreste Sidney Prosser flere steder lettere søvndyssende.

Gennem de farverige karakterer synes filmen at ville fortælle os, at livet er gråt. Ikke forstået som kedeligt, men at det ikke kan opdeles i de sorte og hvide kasser, som vi ofte propper hinanden ned i, når vi mener at kende sandheden om hverandre.

Irving og Sydney presses nemlig ud i en situation, hvor de skal hjælpe med at fælde New Jerseys vellidte borgmester for korruption. Planen går såmænd udmærket, men Irving plages af dårlig samvittighed, da han rent faktisk godt kan lide borgmesteren, som gør alt for sine borgere, og derfor ikke kan dømmes udelukkende på den ene sag.

En ganske god pointe, der læner sig op af en fin menneskelig indsigt, der blotlægger vores sande natur, som i bund og grund handler om overlevelse. Om at påtage sig en rolle der kan hjælpe os igennem livet, hvis blot vi selv tror på den og er ærlige over for os selv.

… Christian Bale har endnu engang gennemgået en fantastisk transformation til rollen – han har taget noget der minder om 15 kg. på. Hans mave er på størrelse med en amerikansk stat og hans hentehår så ynkeligt, at jeg allerede meget tideligt i filmen fik ondt af ham.

Bale spiller forbandet godt og har for en gangs skyld lagt Bale-manierne på hylden, så han forsvinder ind i rollen. Trods hans usympatisk hverv får man gradvist sympati for manden, da han gennemgår en udvikling i filmen, som er både rørende og ægte.

Jennifer Lawrence er god som den forsmåede hustru til Irving. Trods sin unge alder leverer hun en fin præstation, som den ikke videre kløgtige hustru med den lidt for rapkæftede mund, men seriøst; en Oscar-nominering?!

Skuespillet er godt. Ingen tvivl om det. Men de mange Oscar-nomineringer til "American Hustle" lugter langt væk af en masse-psykose grundet samme holds sejr ved sidste års Oscar-uddeling. Bale har fortjent sin, og på sin vis også Amy Adams, der leverer en nuanceret præstation som Sydney, men så stopper festen altså også.

At kalde "American Hustle" for middelmådig er ikke helt fair, men den er altså heller ikke noget mesterværk – trods det fine skuespil. Det er de farverige karakterer og deres udvikling, der fanger opmærksomheden, og det går for så vidt an, men som jeg skrev i indledningen, havde jeg forventet noget mere af historien. Det har åbenbart ikke været David O. Russels ærinde, og som det fremgår af iMDB er Russels første-prioritet karaktererne. Plottet kommer i anden række.

Det samme gjorde sig gældende for “Silver Linings Playbook”, men den film fungerede bedre som helhed og havde fortjent sin Oscar-nominering. Det synes jeg ikke “American Hustle” har.

NB. Det er værd at notere, at filmen har et fantastisk soundtrack, der byder på alt fra Donna Summer til Duke Ellington.

4/6 stjerner til American Hustle