Kvinden i buret

Kvinden i buret | Zentropa Entertainments20 | Directed by Mikkel Nørgaard | 2013 | 97 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Solidt håndværk hæver ikke triviel kriminalfilm over det gennemsnitlige.

Endnu en dag. Endnu en dansk krimi. Denne gang ikke på tv, men i biografen, hvor en litterær storsællert åbenbart hører til. Eller gør den? Det vender jeg tilbage til.

"Kvinden i buret" er på mange måder en klassisk krimi, hvor opklaringsarbejdet er det der bruges mest energi på. Nærmest som en skattejagt, hvor vi ledes fra post til post for til sidst at finde skattekisten, der i dette tilfælde er et trykkammer.

Med os i opklaringen er den desillusionerede kriminalbetjent Carl Mørck og hans umage makker Assad. Den ene søger oprejsning efter en mislykket politiaktion, som kostede hans makker livet og en andens førlighed. Den anden arbejder sig opad i hierarkiet og er fyldt med den energi, som Carl Mørck så tydeligt mangler.

De to skal gennemgå og sortere gamle sager i den nyligt oprettede afdeling Q. De skal ikke opklare noget. Kun gennemgå og sortere. Sagerne er lukkede!

Men Carl Mørck er en stædig ræd – det får vi i hvert fald fortalt en del gange. Ægget af sagen om den kønne politiker Merete Lynggaards selvmord på en færge 5 år tidligere giver han og Assad sig i kast med at undersøge aspekter ved sagen, som ikke umiddelbart giver mening, og får dermed slået hul på en byld, der indeholder mere materie end de tidligere efterforskere på sagen formåede at opdage.

… Og det er elementært spændende. Især når opklaringen kommer under tidspres, for er Merete stadigvæk i live, og kan Mørck og Assad nå at redde hende? Et klassisk spændingselement i enhver thriller. Kapløbet med tiden.

"Kvinden i buret" er solidt håndværk, som vi kender det fra utallige krimiserier. Den britiske serie "Sagen genåbnet" springer især i øjnene, og på trods af at Mørck og Assad ikke er oppe imod unaturlige kræfter kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på "X-files", hvor Mulder og Scully også er gemt væk i en kælder. Blot i en X-afdeling.

"Kvinden i buret" minder om første afsnit i en solid tv-serie. Glimrende underholdning, men uden de særtræk der retfærdiggører den som biograffilm. Dertil er den for rutinepræget, ordinær og uambitiøs.

Jeg har ladet mig fortælle, at de næste bøger i bogserien om afdeling Q er væsentligt bedre, så der er håb forude. Hvis det solide håndværk holdes i hævd og historierne kun bliver bedre, så er der måske en chance for at de næste film i serien vil egne sig bedre til det store lærred. Jeg skal nok løse billet, for potentialet er der.

3/6 stjerner til Kvinden i buret