About Time

About Time | Translux | Directed by Richard Curtis | 2013 | 123 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Utrolig hjertevarm, humoristisk og poetisk portræt af forelskelsen i den eneste ene – og alt det, der følger med.

Gabriel og jeg stod i køen til billetlugen, da den unge kønne pige så på os og bad om det telefonnummer, vi havde bestilt under. Da det på hendes skærm viste sig, at den film, vi skulle se, var "About Time", kiggede hun på os med lige dele undren og forvirring og sagde, "det er jo en pigefilm". Da hun så vores ansigtsudtryk der udtrykte det tab af mandighed, hendes bemærkning, havde affødt, tilføjede hun "det er da dejilgt, I gider se sådan en film!".

Nuvel, billetterne blev indløst og vi så "sådan en film!".

Og hvilken film!

Manden bag kæmpesuccesser som "Notting Hill", "Fire bryllupper og en begravelse" og "Love Actually", Richard Curtis, har lavet intet mindre end en lille poetisk perle.

"About Time" handler om en ung mand, der søger sin store kærlighed og finder den. Det er simpelt, men filmen har et lille twist i og med, at den unge mand, og faktisk alle mænd i hans familie, kan rejse tilbage i tiden og gentage ting, de har oplevet, så at sige retake scener fra deres liv med større og bedre resultater.

Det lyder underligt, men filmen formår at gøre netop denne del særdeles underholdende og charmerende, og føles slet ikke som en science fiction-film, men derimod bare kløgtig.

Historien er særdeles rørende undervejs, den er sjov og den er vedkommende på en måde, man sjældent ser. Den er feel good med fine pointer – pointer der bestemt er værd at tage med sig bagefter. Den handler om at leve i nuet, at elske sit liv, også og måske især de kedelige dele, at sætte pris på sit liv dag for dag. Den handler om at tage alt ind, at huske glasset altid er halvt fyldt og at lykken er der, hvor man søger den og holder fast i den.

… Rachel McAdams er som vanlig fantastisk sød at se på, hun er så tilpas charmerende og dejlig, at man slet ikke har problemer i at tro på, at det er netop hende, vores unge tidsrejsende ven forelsker sig hovedkulds i resten af livet.

Forholdet og kemien mellem de to hovedpersoner er fremragende. Det er et levende og naturligt portræt af et kærlighedsforhold, der vokser, bliver større, stærkere og smukkere for hver dag.

De får børn, oplever modgang og vanskeligheder, men består, fordi de har hinanden og deres ualmindelige almindelige tilværelse sammen.

Curtis' manuskript er på en gang rørende og charmerende, og birollerne er dejlige hjertevarme portrætter af personer, man straks føler et tilknytningsforhold til. Især den altid suveræne Bill Nighy er fremragende som den tidsrejsende far til vores hovedperson. En faderfigur alle fædre bør aspirere efter at blive som. Forholdet mellem netop Nighys far og den unge hovedperson er faktisk filmens smukkeste omdrejningspunkt, og netop denne relation udfoldes smukt undervejs i Curtis' manuskript.

Jeg har købt soundtracket, der er fyldt med folk-agtige sange og ballader, der understøtter filmens humor og skævhed flot.

Det bliver aldrig melodramatisk, historien forfalder ikke til billig drama og er hele vejen igennem troværdig og realistisk.

Jeg må sige, jeg elsker denne film, har allerede set den to gange, og det er en film, jeg sagtens kan se igen og igen. Der er ganske lidt at udsætte på filmen som håndværk og som historie er den fantastisk smuk og poetisk.

Se den med din bedste ven, din kæreste eller kone og nyd, at den får dig til at føle dig glad indeni og – og dettte er faktisk den største bedrift – til at sætte pris på alt det, du har, også de kedelige sider af dit liv, for når alt kommer til alt søger vi jo alle bare at nå et punkt, hvor vi indser og hviler i, at vores liv er stabilt og genkendeligt, til tider på grænsen til kedeligt, men også dejligt, smukt og livsbekræftende.

Dette er om noget "About Times" budskab, og det gik rent ind hos mig!

6/6 stjerner til About Time