Smølferne 2

Smølferne 2 | Columbia Pictures | Directed by Raja Gosnell | 2013 | 105 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Overraskende god og dejligt smølfet film leverer humor til både børn og voksne.

Jeg var ganske nervøs for, hvordan mine næste 1½ time skulle forløbe, da jeg satte mig i biografmørket sammen med min 6-årige søn for at se den nye yndlingsfilm, ”Smølferne 2”. Jeg har ikke set 1'eren, faktisk undgik jeg den med nød og næppe, trods føromtalte barns opmærksomhed i den retning, og jeg forventede absolut intet andet end sødsuppe, ligegyldig og triviel børneunderholdning af laveste skuffe, uden bid, humor eller underholdningsværdi.

Bevares, jeg forventede bestemt, at min søn ville more sig, hvilket han også gjorde, og det var en dejlig fælles oplevelse, vi havde sammen. Det har vi hver gang, vi er af sted i biografen sammen, men denne gang var jeg faktisk ganske underholdt – den var jo ret sjov!

Jeg har altid synes smølferne var god underholdning. Både som tegneserie og tegnefilm, men har ikke brudt mig om den måde, amerikanerne har ændret konceptet på. Den er gået fra at være pudsig euro-underholdning til mainstream-amerikansk børnemasseproduktion med tilhørende massive franchiserettigheder.

Det var derfor med stor skepsis, jeg satte mig ned.

… Men fra starten af filmen kunne man mærke, at filmen var lavet med bid og humor, der appellerede til både børn og voksne.

Musikken er tilpas upbeat til, at man rocker med undervejs, og filmens plot om familiens styrker virker fint og ikke forceret overhovedet.

Der er masser af den klassiske fald-på-halen komik undervejs, og det er jo det, børnene elsker, ligesom de ikoniske smølfearketyper repræsenteres sjovt af ”pyntesmølf”, ”arrigsmølf” og ”klodsetsmølf”, der ved en fejl tager med ”Gammelsmølf” til Paris for at redde Smølfine, der er kidnappet af en storspillende og forrygende underholdende Hank Azaria i rollen som troldmanden ”Gargamel”.

Der er humor, der fik mig til decideret at grine højt, også af den lidt mere latrinære, og der er humor, der fik salen til at boble.

Filmen er en af de film, jeg som barn ville have KNUSelsket, og jeg nød den i fulde drag på grund af den fælles oplevelse med andre børn, men jeg nød den også som en sjov fortælling med skæv humor og et lystigt og festligt plot, der gav anledning til eftertanke, også blandt de små i salen.

Filmens pointe om, at familie er vigtig, og at man ikke skal gøre sig fortjent til kærlighed, er jo altid relevant, og filmens musikalske vener gav løbende anledning til en dejlig stemning i salen, også med slutnummeret, der mindede meget om klassisk ”Shrek” komik/musikalitet, en filmserie, denne film bestemt har skelet til, samtidig med at den dog stadig er sin egen helt og aldeles smølfede og meget smølfede historie!

4/6 stjerner til Smølferne 2