The Wolverine

The Wolverine | Twentieth Century Fox Film Corporation | Directed by James Mangold | 2013 | 126 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

The Wolverine er fremragende underholdning.

Der er mange, som hader den første Wolverine-film. Det forstår jeg ikke. På trods af at den tager sig visse friheder i forhold til de tre første X-Men-film, og flere steder er hæmmet af umådeligt ringe special effekter, synes jeg det er en super underholdende film med en yderst veloplagt Hugh Jackman i titelrollen.

I "The Wolverine" er Jackman om muligt endnu mere imposant og intens end vi tidligere har set ham. Jackmans kærlighed til figuren er tydelig og smitter 100% af på lærredet, hvor han ER The Wolverine!

Historien udspiller sig efter X-Men 3, hvor det lykkedes holdet af X-Men, at nedkæmpe Magneto og hans horde af dødsensfarlige mutanter. Plaget af indre konflikter og et ønske om at være alene har Logan alias The Wolverine gemt sig i de tætte, amerikanske skove, hvor han som en anden Vietnamveteran overlever fra dag til dag og har natlige mareridt om sin fortid. Han er jo en superhelt, så selvfølgelig skal han også have en eksistentiel krise.

Efter måneder i skjul bliver han en dag fundet af den handlekraftige pige Yukio, som arbejder for den japanske forretningsmand Yashida, hvis liv Logan reddede under anden verdenskrig. Yashida ligger for døden og ønsker at takke Logan en sidste gang. Modvilligt tager Logan til Japan, på betingelse af at det kan overstås på en dag. Sådan går det naturligvis ikke.

"The Wolverine" er en af de bedste tegneseriefilmatiseringer jeg har set. Tro mod sit oplæg, sine karakterer og sit publikum, der som i mit tilfælde er træt af de skabelonprægede superheltefilm, hvor den muterede protagonist altid skal gennemgå de samme kvaler for til sidst at møde sit nemesis i det uundgåelige store slag – der ofte ender i et cgi-helvede, hvor en mindre storby bliver smadret til ukendelighed.

…Kombinationen af rå action og Logans no-nonsense-filosofi overfor de japanske æresbegreber og traditioner, gør "The Wolverine" langtidsholdbar og interessant, og er med til at skabe en helt speciel stemning fra første til sidste billede.

Filmen kan ikke sige sig helt fri fra det formulariske, men historien er meget mere afbalanceret end man er vant til. Kompliceret uden at hægte publikum af. Konstant spændende og gådefuld. Det er muligt, at hovedskurken er kedelig, og først viser sit sande ansigt sent i filmen, men det er ligegyldigt, for det er de personer Wolverine omgås op til det endelige opgør, som gør historien vedkommende, uforudsigelig og ikke mindst seværdig.

Med to spændende kvinder ved Logans side lykkes det nemlig instruktøren James Mangold at skabe et godt modspil til Logans vrisne karakter, som vi jo efterhånden er godt bekendt med. Samspillet mellem Logan og Yukio er både sødt og sjovt, mens kærlighedsforholdet mellem Logan og Yashidas smukke barnebarn Mariko giver filmen en menneskelig dimension, som er atypisk for superheltegenren. Der er naturligvis ikke tale om dybe persontegninger, men hovedpersonerne i historien får plads til at ånde fremfor at drukne i en ny actionscene hvert 5. minut. At vi så ikke rigtigt lærer noget nyt om Logan er et af filmens eneste minusser. Når nu der bruges så meget tid på persontegningen, hvorfor så ikke lade os komme mere ind under huden på Marvels mest populære X-Man?

Men nu er det jo ikke et kammerspil. "The Wolverine" byder på flere fantastiske actionscener med alt fra ninjaer og samuraier til tatoverede Yakuza-medlemmer, og det er altsammen herligt eksotisk og ofte også morsomt. Actionscenerne virker gennemtænkte og som en naturlig del af handlingen. Der er hele tiden noget på spil for Logan og hans allierede, og det er fedt, for jeg er temmelig træt af superheltefilm, hvor man aldrig nogensinde frygter for helten.

Fremhæves skal især en scene på toppen af de berømte japanske lyntog, hvor Wolverine må hvæsse kløerne en ekstra gang for ikke at ryge af i farten eller blive spiddet af de veltrænede Yakuzaer.

"The Wolverine" står fint sammen med de andre X-Men-film, og jeg glæder mig allerede til den næste film i serien, "X-Men – Days of Future Past", hvor vi forhåbentlig kommer til at se meget mere til The Wolverine og alle de andre fantasifulde mutanter.

Husk at blive siddende under rulleteksterne – det er jo en Marvel-film.

5/6 stjerner til The Wolverine