Elysium

Elysium | TriStar Pictures | Directed by Neill Blomkamp | 2013 | 109 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Elysium skuffer.

I "District 9" spandt instruktør Neill Blomkamp en spændende science fiction-historie omkring temaer som racehad, diskrimination og apartheid. Det gav filmen en sjælden dybde, der sammen med brugen af ukendte skuespillere og fremragende effekter gjorde "District 9" til en af det forrige årtis aller bedste science fiction-film.

I "Elysium" forsøger han at gentage succesen, og hvor meget jeg end kunne ønske at det lykkedes ham, så fejler filmen på alt for mange planer.

Skurkene er intetsigende, antihelten er kedelig – hvilket især skyldes at Matt Damon er fejlcastet – og plottet er trods gode intentioner og nogle få lyspunkter alt for trivielt.

Allegorierne har Blomkamp dog styr på. Ligesom i "District 9". I denne omgang handler det ikke så meget om racehad og apartheid, men om opdelingen mellem rige og fattige mennesker, om retten til behandling, hvis du er syg – ligegyldigt indkomst. Som i "District 9" en parallel til den verden vi lever i nu, hvor den private sundhedssektor trives i bedste velgående, og hvor Obama gang på gang får stukket en kæp i hjulet i sit forsøg på at gøre det amerikanske sundhedsvæsen tilgængeligt for alle.

Relevante temaer der er meget tydeligt billedliggjort i "Elysium" ved at lade de fattige bo på jorden, mens de rige bor på rumstationen Elysium, hvor hvert enkelt hjem er udstyret med en healingsmaskine, der kan heale alt fra smårifter til dødelig leukæmi på få minutter. Vi forstår pointen!

Ved et uheld bliver filmens hovedperson Max (Matt Damon) udsat for en dødelig dosis stråling på sin arbejdsplads – i en af filmens dummere scener – og må med få dage tilbage at leve i kæmpe sig op på rumstationen, hvor healingsmaskinerne kan redde hans liv. Nemmere sagt end gjort. Og meget kedeligere end forventet.

"Elysium" fungerer nemlig ikke. Den er kedelig, langtrukken og uengagerende med kun nogle få velfungerende actionscener til at få pulsen op og de imponerende effekter til at behage øjnene.

…Blomkamps signatur er nu stadigvæk at finde i filmen, men skævhederne minder mere om gentagelser fra "District 9" end nye, intelligente påfund.

Har vi allerede set alt, hvad manden har at byde på? Et spørgsmål vi nok først får svar på næste gang Blomkamp stiller sig bag kameraet. Forhåbentlig har han til den tid lært at skrive en bedre dialog og nogle lidt mindre to-dimensionale karakterer. Og her tænker jeg i "Elysium"s tilfælde især på Jodie Foster, der ikke har den fjerneste ide om, hvad hun laver i filmen, hvor hun er blevet udstyret med andenrangs replikker, der må få selv George Lucas til at krumme tæer. Av for den!

Hvorfor det ikke lykkes Blomkamp at skabe en mere helstøbt film i denne omgang, er svært at svare på, men mon ikke han har fået lidt for frie tøjler med den geniale "District 9" i bagagen? Han har jo både skrevet og instrueret "Elysium", så man skulle mene, at hans vision er blevet ført ud i livet. Det er derfor overraskende at filmens historie mangler bid og vid, og at detaljerne som skulle gøre fremtidsvisionen troværdig udebliver.

Hvad er det f.eks. kapitalisterne på Elysium tjener penge på, og er det udelukkende en fordel, at kunne helbrede sig selv for evigt? Det beskæftiger filmen sig ikke med. De skarpe betragtninger udebliver til fordel for generisk action med pinlige oneliners og forudsigelige afslutninger.

Tiden må vise om Blomkamp er et engangs hit. Jeg håber det ikke.

3/6 stjerner til Elysium