The Great Gatsby

The Great Gatsby | Warner Bros. Pictures | Directed by Baz Luhrmann | 2013 | 142 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

DiCaprio er eminent som Den store Gatsby.

F. Scott Fitzgerald nåede aldrig at opleve den anerkendelse, som hans roman 'The Great Gatsby' fik. Bogen var et flop, da den udkom i 1925, og fik kniven af de amerikanske anmeldere. Først efter anden verdenskrig fik amerikanerne øjnene op for den. Fitzgerald døde i 1940.

Som en fast del af læsepensum i de amerikanske skoler er fortællingen sidenhen blevet solidt indlejret i amerikanernes bevidsthed. En på overfladen simpel historie om en mand, der vil gøre alt for sin store kærlighed, men også en fortælling om den amerikanske drøm, som i sin ultimative form ikke nødvendigvis ender lykkeligt.

Og hvem er bedre end dampbarnet Baz Luhrmann til at overføre Fitzgeralds moderne tanker til nutiden. Luhrmann ekselerer i at afbilde vestlig dekadence og forfald. Med sin excentriske billedstil formår han som ingen andre at pumpe luft i det ekstravagante, det overdrevne og det usmagelige, så hvad der i første omgang imponerer ender med at trætte. Man får lyst til at søge ind til kernen af mennesket, til kærligheden og alt, hvad der føles ægte.

… Leonardo DiCaprio er eminent som Den store Gatsby. Vel nærmest skræddersyet til rollen med sin drengede charme og evne til at overbevise som folkelig forfører.

Til at begynde med en mand omgærdet af mystik indtil sandheden kommer for dagen og DiCaprios ansigt finder nye folder, der med stor præcision viser os de følelser Gatsby gennemlever, når hans ærværdige plan blotter sig for omgivelserne, og han må tage de knus og knubs, der følger med.

Luhrmann har tydeligvis respekt for oplægget, så der er overraskende mange stilfærdige passager i filmen, og det er dem som fungerer bedst. Det skyldes især skuespillernes indlevelse og Luhrmanns evner som personinstruktør. I en hvilken som helst anden film ville karaktererne forekomme unødigt teatralske, men i Luhrmanns univers kommer de til live. Måske det netop er derfor, at luften går af ballonen flere steder i filmen, når konstrasten mellem det intime skuespil og den overgearede billedside bliver for ekstrem. Jeg ved godt, at Luhrmann bruger billedsiden til at vise os den vanvittige livsstil, der ledte op til børskrakket i 1929, men den voldsomme dynamik ødelægger filmens flow og betød, at jeg det ene øjeblik var opslugt af historien, for i det næste at miste interessen, så jeg brugte tid på, at finde ud af om min vens øjne var lukkede bag 3D-brillerne. Det var de.

'The Great Gatsby' er tæt på og lige ved, men rammer aldrig den magiske tone som i Luhrmanns 'Moulin Rouge', hvor instruktøren formåede at kombinere det pompøse med det dybtfølte. Pointerne i Fitzgeralds roman er såmænd bibeholdt – muligvis mere aktuelle end nogensinde før -, og filmen er i det store hele både underholdende og interessant, men den ujævne fortællestil og Luhrmanns epileptiske billeder, der er ekstra overgearede i 3D, distancerer i sidste ende publikum fra den fulde indlevelse. Især i slutscenerne, hvor det ganske enkelt ikke lykkes ham, at få det samme emotionelle tag i mig, som der lægges op til.

Med glimrende skuespil fra alle kanter og en visuelt overdådig billedside er 'The Great Gatsby' absolut seværdig, men ingenlunde den filmoplevelse jeg havde håbet på.

4/6 stjerner til The Great Gatsby