Jagten

Jagten | Nordisk Film | Directed by Thomas Vinterberg | 2012 | 115 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Aktuelt og tankevækkende tema i stærk film af Thomas Vinterberg.

Ja, det er endnu engang lykkedes Thomas Vinterberg at lave en film, der slår knuder på mavesækken.

I modsætning til "Festen", hvor man som publikum blev ramt hårdt i solar plexus, da Ulrich Thomsen holdt sandhedstalen, bygges "Jagten" langsommere op.

Vi følger pædagogmedhjælperen Lucas, der trives i den børnehave han arbejder i, hvor han er vellidt af både børn og voksne. Faktisk så vellidt af en af børnene, som er datter til hans bedste ven, at pigen – efter et kluntet forsøg på at kysse Lucas i legerummet – bliver så fortørnet over Lucas' afslag, at hun stærkt påvirket af de voksne pædagogers ledende spørgsmål får det til at fremstå, som om Lucas har blottet sig overfor hende. Lavinen ruller. Alle er på børnenes side, og ingen vil tro på Lucas, der er uskyldig, og som langsomt stødes mere og mere ud af det lille lokalsamfund, hvor selvretfærdigheden hersker.

I takt med at løkken strammes om Lucas' hals holdes man som publikum i et jerngreb af vrede, fortvivlelse og afmagt over den situation han er havnet i. En situation der er så bund uretfærdig, at man får lyst til at skrige af lærredet, når endnu en "landsbytosse" overfuser Lucas, fordi denne mener at kende til sandheden om Lucas' rolle i den opdigtede historie om seksuelle overgreb.

… "Jagten" viser hvor slemt det kan gå, når rygter og påstande bliver til sandhed, og en stemning piskes op, hvor snart sagt enhver afstraffelse af den formodede gerningsmand er tilladt.

I mine øjne en af de mest skræmmende sider af mennesket, der i fællesskabets og retfærdighedens navn kan finde på de mest modbydelige ting. Se blot på de uhyrligheder der finder sted hver eneste dag i religionens navn.

Temaet i "Jagten" er yderst aktuelt i en tid, hvor internettet er blevet det nye vilde vesten, hvor sladder hurtigt bliver til fakta, og hvor afstanden mellem tanke og handling er umådeligt lille. Der opstår lynhurtigt en lynchstemning om snart sagt ethvert emne eller menneske, der menes (og måske også har) trådt nogen over tæerne. Undersøgelser har f.eks. vist, at alene de seneste 5 år er mellem 50 og 100 pædagoger grundløst blevet anklaget for at have krænket børn seksuelt (kilde: Politiken.dk).

"Jagten" er en stærkt manipulerende film, der spiller på alle tangenter, når vi skal mærke, hvor uretfærdigt Lucas behandles. Flere steder giver Vinterberg den faktisk så meget gas, at karakterer og handling nærmer sig det karikerede, ligesom et enkelt lille "twist" hen mod slutningen hører mere til i et afsnit af Columbo end i en alvorlig film som "Jagten". Overordnet set holder filmen dog skinnet på næsen lige til det sidste, hvor en symbolsk scene understreger, hvor altødelæggende et rygte kan være – ligegyldigt emne og udfald.

Med "Jagten" har Vinterberg lavet sin mest effektive film siden "Festen". Den er på ingen måde et mesterværk, men en film, hvor temaet er så stærkt og håndværket så godt, at det overskygger historiens forsimplede opbygning og sort/hvide fremstilling af skurke og "helte". "Jagten" er en film, der kan mærkes i kroppen mens man ser den – dem er der alt for få af.

5/6 stjerner til Jagten