Hushpuppy

Hushpuppy | Cinereach | Directed by Benh Zeitlin | 2012 | 93 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Sød lille film om det at blive stor, det at være lille og alt det, man frygter, når man er 6 år gammel og verden pludselig bliver større.

Anmelderne har stået i kø for at rose filmen, og det har ikke skortet på de store superlativer og stjerner, huer og hatte.

Bevares, det er en god film, en af den slags film, man ønsker det bedste for. Dels fordi historien om den lille pige, der har mistet sin mor og lever under sin faders (meget!) hårde opdragelse i den mørkeste slum i USA's sumpe, har en umiddelbar appel, der virker, og dels fordi det er en sød film, der er klædeligt underspillet med en hovedperson, der skønt sine 6 år leverer en sød og gedigen præstation.

Det er også en film, der rører og berører, og den er både vedkommende og hård, ligesom den er sød og betagende til tider!

Men det er også en film, hvor anmelderne måske har set sig lidt blinde på historien og dens umiddelbare attraktion og glemt, at filmen også som helhed skal ramme plet fra første til sidste frame for at være det mesterværk, den er udråbt til!

Det er rigtigt, den 6-årige Quvenzhané Wallis er rigtig god i rollen som den lille pige, og filmens pointer er gode og rigtige. Det er også beundringsværdigt at lave denne slags film i en tid, hvor bulder og brag, 3D og surround i adskillige højtalere fylder mere og mere i biograferne. Men filmen er kun delvist lykkedes!

Den rører momentvis, men den fanger aldrig rigtig. Til tider irriteres man over kameraførslen, håndholdt og rystet, for realismens skyld, men på bekostning af filmens samlede indtryk. Nogle gange bevæger kameraet sig enddog meget erratisk, og man irriterer sig over at billedet ikke står stille, når nu hovedpersonerne gør.

Dens historie er også klædeligt underspillet, men til tider så underspillet, at man keder sig lidt, og det er faktisk først i de sidste 20-25 minutter, at tårene presser sig på og man indser, at filmens pointer er rammende.

… Det er ingenlunde en perfekt film, men det er en yndig lille film, der med sine fine pointer og subtile skuespil (og ikke mindst en god, simpel historie!) gør dig glad indeni, trods hårdheden, der strømmer fra lærredet.

Filmen er både poetisk, livsbekræftende og smuk, men også grim, grum og hård. Den rummer faktisk alt det, der skulle til for at skabe et mesterværk, men den rammer ikke – ligesom eksempelvis de fremragende ”Winter's Bone” og ”Frozen River” – helt plet. Den handler om en mørk og trist slummet del af USA, en skyggeside, man sjældent ser på film, men i stedet for at være et nøgternt portræt på godt og ondt, mister den lidt af sin magi undervejs pga. kreative og lidt højtflyvende manuskript- og instruktionsvalg, hvilket er en skam.

Det er hårdt at vokse op i slummen, ikke mindst når mor er død og far er en fordrukken småvoldelig stodder. Man må klare sig med det man har, og faderens opdragelse er hård, til tider for hård, men måske er den nødvendig for at komme videre og overleve den daglige kamp i slummen og fattigdommen.

Filmen har en mytologi, der er ganske sød, og mon ikke den vinder lidt ved et gensyn, men samlet set synes jeg det danske anmelderkorps har slugt for mange kameler og kastet sig i grams over noget, der er set bedre før, uden dog at sige, at det er en dårlig film, for det er det virkelig ikke!

4/6 stjerner til Hushpuppy