Hobbitten: En uventet rejse

Hobbitten: En uventet rejse |  | Directed by Peter Jackson | 2012 | 169 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

En hyggelig rejse.

Jeg læste Hobbitten som barn. Eller rettere kæmpede jeg mig gennem Hobbitten som barn. Bogen føltes uendeligt langtrukken. I store passager registrerede mine øjne ganske vist bogstaverne og ordene på siderne, men min hjerne ignorerede dem. Mine tanker var langt væk fra Midgård.

Jeg har derfor ikke de bedste betingelser for at sammenligne bog med film. Peter Jacksons "Hobbitten: En uventet rejse" vil blive vurderet som et selvstændigt filmisk værk.

Hvis jeg skal beskrive filmen med ét ord er hyggelig det første, der falder mig ind. "Hobbitten: En uventet rejse" er en hyggelig film og et hyggeligt eventyr.

Det er hyggeligt at gense Gandalf, Bilbo og Frodo. Det er hyggeligt at besøge Herredet igen, og det er (u)hyggeligt at høre Gollums stemme, når han endnu engang hvæser 'myyy preciousss'.

Peter Jackson er på hjemmebane. Han har kælet for hver eneste detalje, og hans kærlighed til oplægget gennemsyrer hele filmen, der emmer af fortælleglæde. Nogen steder så meget, at hans ønske om at få alle detaljer og ordvekslinger med fra bogen hæmmer filmens pacing, der med en spilletid på næsten 3 timer ellers flyder overraskende let.

Der er lige så mange dværge i "Hobbitten" på film som på bog, og det er stadigvæk lige så svært at holde styr på deres navne på film som på bog. Heldigvis har filmen den fordel, at samtlige dværge er billedliggjort for os. De 13 dværge er derfor noget nemmere at skelne fra hinanden takket være Jackson og hans kreative team, der har formået at give de fleste af dværgene et mindeværdigt udseende.

Dværgene står for størstedelen af filmens morsomme indfald, som mestendels består i at nikke skaller, bøvse, æde, bande og svovle.

… Humoren synes målrettet børn, hvilket jo ikke er så underligt, når nu filmen er baseret på en børnebog, men jeg undrer mig over, at Jackson ikke har favnet bredere med de muntre indslag, når nu der ikke lægges fingre imellem i de drabelige slag, hvor hoveder skilles fra kroppe i rigt mål.

"Hobbitten: En uventet rejse" er som bekendt første del af en trilogi, der fortsættes i 2013 og 2014. Det betyder, at den reelt set ikke kan vurderes endeligt endnu. Først når hele historien er blevet fortalt vil det fremgå om Jackson har strukket den for langt eller om det giver mening at bruge så meget krudt på en historie, der i sammenligning med "Ringenes herre"-trilogien er en noget mere ukompliceret størrelse.

Jackson læner sig meget op af, at vi som publikum allerede er bekendte med universet og dets karakterer. Det medfører en ildevarslende stemning i flere scener, som da Gandalf og Elron har en venskabelig snak med Saruman – som publikum ved vi jo, at han er en skidt karl. Ligesom Bilbos møde med Gollum har meget mere tyngde end historien oprindeligt tillagde deres gådeduel. Gollum er i øvrigt imponerende at se på – detaljeringsgraden er enorm. Og han er stadig lige ynkværdig som væsen.

Som selvstændig film er "Hobbitten: En uventet rejse" en god start. Der sker i bund og grund ikke så meget nyt, men jeg var godt underholdt af det herlige følgeskab af dværge, hobbit og troldmand ligesom gensynet med de mange velkendte lokationer fra den første trilogi var gensynet værd i ny, højere opløsning. Man snydes således ikke for de obligatoriske flyveture over bjerge og følgeskab, ligesom orcer og varger er som vi kender dem. Mest overraskende er den ækle Goblin-konge, som har fået stemme af Barry Humphries (Dame Edna).

Til at virkeliggøre illusionen om Midgård, Herredet og den frygtede drage Smaug har Jackson gjort brug af dobbelt så mange billeder per sekund som normalt. 48fps er det blevet til. Og jeg er ked af at skrive det, men jeg må desværre tilslutte mig kritikkerne af den nye teknik. De ultra skarpe og letflydende billeder mindede mig konstant om at jeg så en film. Jacksons intention med de meget virkelighedstro billeder er ellers at hive os med ind i universet. På mig havde det den modsatte effekt og medførte flere steder, at scener så ufrivilligt komiske ud. Og jeg mener virkelig komisk! Måske det kræver lidt tilvænning; det må tiden vise.

Filmen er lang og enkelte steder også lidt langtrukken, men på ingen måde den katastrofe, som mange har gjort den til. "Hobbitten: En uventet rejse" burde tilfredstille både nye som gamle fans af Tolkiens univers.

Og så ser jeg i øvrigt frem til at se Smaug i fuld dragefigur. Jackson giver os kun glimt af det frygtindgydende bæst i denne omgang, men det ser lovende ud.

4/6 stjerner til Hobbitten: En uventet rejse