The Possession

The Possession |  | Directed by Ole Bornedal | 2012 | 92 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Momentvis uhygge ødelægges af ujævn instruktion og middelmådigt skuespil.

Jeg skal ærligt indrømme, at hvis ikke Ole Bornedal havde instrueret "The Possession" ville jeg højst sandsynligt ikke have set filmen. Bornedal har kaldt den et bestillingsarbejde, som han udover instruktørtjansen ikke har lagt de store kræfter i, og det er desværre temmelig tydeligt.

"The Possession" er et fesent sammenkog af alverdens film om besættelser af onde ånder. Der er den uhyggelige æske med ildevarslende inskriptioner, de obligatoriske ture foran spejlet, hvor den besatte skal udsættes for diverse ubehageligheder og de undrende familiemedlemmer, der langsomt bliver klar over, at deres barn ikke bare er emotionelt ustabil, men i den grad har brug for en eksorcist.

Med stort set ukendte skuespillere i hovedrollerne er muligheden for et effektivt gys ellers tilstede. Historien præsenteres nemlig som autentisk (som om!), og der hjælper ukendte ansigter som regel på troværdigheden. Ser man bort fra den klichéfyldte og temmelig forudsigelige gyserhandling er "The Possession" da også nogenlunde effektiv, når det gælder uhygge og stemning. I hvert fald i nogle af de enkeltstående scener.

…Jeg mistænker imidlertid Bornedal for at have sovet gevaldigt i klipperummet, for filmen fungerer nemlig ikke som helhed.

Bornedal har nu ellers taget alle virkemidler i brug til de – for genren – ret afdæmpede uhyggesscener. Og der har han vist brugt al sin energi, for filmens ujævne pacing ødelægger mulighederne for et naturligt flow i den klassiske gyserhistorie. Der er ganske enkelt nogle helt grundlæggende problemer med filmens fortællestil, som irriterer, når følelsen af tid og rum ikke stemmer overens med det, der udspiller sig på lærredet.

Jeg respekterer forsøget på at give karaktererne mere dybe end normalt for genren, men når skuespillet skiftevis er overspillet eller utroværdigt og karaktererne i øvrigt ikke er særligt velskrevne, får det blot filmens alternative forsøg på at beskrive en dysfunktionel skilsmissefamilie til at virke amatøragtig.

Eneste lyspunkt er Natasha Calis i rollen som den besatte Emily. Hun spiller virkelig godt og giver Linda Blair fra "The Exorcist" kamp til stregen.

Det kunne og burde Ole Bornedal have gjort meget bedre.

2/6 stjerner til The Possession