Indiana Jones – The Complete Adventures

Indiana Jones – The Complete Adventures | Paramount Pictures | Directed by  | | | IMDb

Filmanmeldelse af Steenberg

En fin boks, men Indiana Jones har fortjent bedre.

I Danmark udkommer sættet i en fin boks med 5 Blu-ray-discs – 4 filmdiscs og 1 disc med gammelt og nyt ekstramateriale. I England og Tyskland er man dog gået skridet videre og har lavet et lidt større bokssæt med mere eller mindre interessante ekstras. I Tyskland udkommer 5-discsættet i Steelbookindpakning med en Indiana Jones Zippo Lighter.

Det sæt der anmeldes her er udkommet i England, hvor 5-discsættet, der er magen til det danske, er pakket i en lidt større og tykkere papboks, der er udformet som en bog (H19xB15,5xD7,5 cm).

Sættet indeholder følgende fysiske ekstras, der ikke er at finde i det danske sæt:

  • En Celluoid Senitype Collectible Film Cel. still fra Den første Indiana Jones-film – individuelt nummereret
  • 4 Postkortfotos (et fra hver film 10,5 x 15 cm)

Diverse genoptryk af effekter som er brugt i de forskellige film:

  • Menu kort fra Pankot Palace – "The Guardian Of Tradition Dinner"
  • Tændstikæske fra Club Obi-Wan (incl. tændstikker)
  • 2 genoptryk af fotos brugt i filmen.
  • 2 Flybilletter fra Deutsche Zeppelin-Reederei (Hr. J.Schotte & Hr. H. Widerstand).
  • Pan American Airways System identifikationspapir og flybillet (Henry Jones Jr. fra San Francisco til Katmandu).
  • Genoptryk af aftegningerne på den hellige gral. (40×30 cm).
  • Men det sjoveste stykke ekstramateriale er en gengivelse af Indys dagbog/scrapbog på 144 sider (17×11 cm), Indeholdende diverse udklip og breve samt skitser og billeder.

Alle fire film er præsenteret i 2.35:1 med engelsk 5.1 DTS-HD Master audio.
Alle fire film står utroligt flot. Der har dog været lidt brok i krogene over lidt for grynet billedkvalitet og lidt for meget knald på de røde nuancer – især i den første film i serien. Personligt synes jeg ikke kritikken er berettiget, da jeg synes filmene er superflot præsenteret på Blu-ray. Det er i hvert fald værd at opgradere, hvis man kun er indehaver af DVD-udgaven.
"Indiana

Paramount Pictures, Amazon.co.uk

Alt ekstramateriale, udover filmens trailers, er placeret på disc 5 i sættet og byder på i alt 7 timers ekstramateriale (3 af timerne alene omhandler "Raiders Of The Lost Ark"). Hovedparten af ekstramaterialet er i SD-kvalitet:

  • "On Set With Raiders Of The Lost Ark" 58 minutter (HD)
    (Dokumentar delt i afsnittene "From The Jungle To The Desert" og "From Adventure To Legend")

Making The Films (SD 4:3):

  • The Making Of “Raiders Of The Lost Ark” (Den originale "Making of" film fra 1981) – 58 minutter.
  • The Making Of "Raiders Of The Lost Ark" (Nyere “Making Of” produktion) – 51 minutter.
  • The Making Of "The Temple Of Doom" – 42 minutter
  • The Making of "The Last Crusade" – 35 minutter
  • The Making Of "The Kingdom Of The Crystal Skull" – 29 minutter (HD 16:9)

"Behind The Scenes" (SD 16:9) – En række små featuretter, på sammenlagt 2 1/2 times spilletid, der omhandler forskellige aspekter af filmenes produktion:

  • The Stunts (11 minutter)
  • The Sound (14 minutter)
  • The Music (13 minutter)
  • The Light And Magic (13 minutter)
  • Raiders: The Melting Face (8 minutter)
  • Indiana Jones And The Creepy Crawlies (12 minutter) incl. Med Pop Up Trivia Track
  • Travel With Indiana Jones (10 minutter) incl. Pop-Up Trivia Track
  • Indy´s Women – The American Film Institute Tribute (10 minutter)
  • Indy´s Friends And Enemies (10 minutter)
  • Iconic Props (10 minutter)
  • The Effects Of Indy (23 minutter)
  • Adventures In Post Production (13 minutter)

Det er meget pudsigt, at der er placeret en "Play All" knap ved den todelte dokumentar "On Set With Raiders Of The Lost Ark" mens alt andet ekstramateriale skal startes enkeltvis via menuen.
Jeg er ikke fan af ekstramateriale, der er delt op i bittesmå segmenter, og hvis det endelig skal være sådan, så giv os i det mindste en "Play All" knap udfor hver ekstramaterialekategori, så man ikke skal frem og tilbage til menuen i tide og utide.

Det danske 5-disc bokssæt uden genoptryk og lign. koster pt. omkring 500 kr i butikkerne og det engelske bokssæt – som er anmeldt her – har pt. en pris på 60 £ (ca. 555 kr.) hos Amazon.co.uk

Bokssættet her kunne efter min mening godt have været produceret en anelse større, de forskellige genoptrykte filmprops er meget små, men når man tænker på at sættet kun koster ca. 50-100 kr. mere end det danske bokssæt, så er det alligevel også svært at forlange mere.

Hvis du er fan af Steven Spielberg kan jeg endvidere anbefale bogen "Spielberg – A Retrospective" af Richard Schickel. Bogen er på 282 sider, den er rigt illustreret og gennemgår Spielbergs karriere film for film fra kortfilmene før tv filmen "Duel” (1971) helt frem til og med "Lincoln" (2012). Der er ialt 36 sider, der omhandler de fire Indiana Jones-film. Bogen er på engelsk og kan bl.a. købes hos Amazon.co.uk

4/6 stjerner til Indiana Jones – The Complete Adventures