Argo

Argo | GK Films | Directed by Ben Affleck | 2012 | 120 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

En vanvittig historie er blevet til en nervepirrende thriller.

I virkeligheden er "Argo" slet ikke nogen film. Og i virkeligheden er "Argo" en god film. Det vil sige den film Ben Affleck har lavet om gidseltagningen i Iran i 1980, hvor amerikanske ambassadefolk blev holdt fanget af vrede iranere, der krævede Irans tidligere shah udleveret af USA, så han kunne blive retsforfulgt.

I skyggen af gidseltagningen lykkes det seks ambassadefolk at flygte fra optøjerne. De søger tilflugt hos den Canadiske ambassadør i Teheran, der skjuler dem indtil CIA kan finde på en løsning, som kan få dem ud af landet og i sikkerhed.

Operation Argo ser dagens lys. De seks ambassadefolk skal med hjælp fra Afflecks karakter Tony Mendez udgive sig for at være filmfolk, der spejder efter lokationer i Iran, som kan bruges til den stort anlagte (og falske) science fiction film "Argo". Efter endt arbejde skal de flyve hjem til USA. Hvis alt går vel.

"Argo" er baseret på en sand historie, der først blev offentliggjort mens Bill Clinton var præsident.

…I Ben Afflecks hænder er det blevet til en intens og nervepirrende thriller, som muligvis forholder sig troværdigt til historiens hovedtræk, men som heller ikke er bange for at benytte sig af samtlige dramaturgiske virkemidler i bogen.

Affleck er en god filmhåndværker. Historien er stramt fortalt. Mesterligt klippet. Og mere end almindeligt spændende. I sig selv en bedrift, da Affleck er meget anonym i rollen som Tony Mendez og især, da de seks ambassadefolk er pænt intetsigende som personer.

Jeg kunne godt have tænkt mig en bedre skildring af ambassadefolkene, så man kom mere ind under huden på dem, men trods deres ligegyldige personligheder formår Affleck at skrue så meget op for spændingen – især hen mod slutningen af filmen, hvor alle virkemidler tages uhæmmet i brug – at jeg ikke kan mindes nogen tidligere film, hvor pas, stempler og boardingkort har udgjort så nervepirrende en cocktail.

"Argo" fungerer med andre ord rigtigt godt som thriller, men også som et forholdsvis nøgternt og realistisk billede af forholdet mellem Iran og USA i slutningen af 1970'erne. Et forhold der ikke ligefrem er blevet bedre med tiden.

Tag dog ikke fejl. "Argo" er amerikansk. Meget amerikansk. Amerikanerne er de evigt gode, handlekraftige patrioter, der kæmper for deres land, og som ikke stikker op for bollemælk. I modsætning til iranerne, der i hovedtræk fremstilles som ondt skulende og mistroiske mennesker, der ganske vist heller ikke stikker op for bollemælk, men som gør det af de forkerte årsager. Og naturligvis ikke er lige så smarte som amerikanerne.

Der hentydes til, at amerikanernes selv var skyld i, at iranerne stormede ambassaden, eftersom USA’s politiske asyl til den landflygtige shah blot var endnu en torn i øjet på det iranske folk. De var nemlig allerede blevet trådt gevaldigt over tæerne i 1953, da amerikanerne og briterne styrtede den demokratisk valgte Mosaddegh. Den sekulære leder Mosaddegh gav nemlig – meget mod briternes vilje og økonomiske interesser – Irans olierigdomme tilbage til folket – med stor popularitet til følge blandt de fleste iranere. De nuancer dyrker filmen bare ikke rigtigt, så Irans skurkerolle fremstår noget karikeret og ensidig.

4/6 stjerner til Argo