The Godfather – 40th Anniversary Collection

The Godfather – 40th Anniversary Collection | Paramount Pictures | Directed by  | | | IMDb

Filmanmeldelse af Steenberg

Gammel vin på nye flasker, men ikke helt værst.

Paramount Pictures fylder 100 år i år, men mig bekendt er de gået lidt stille med dørene, hvad angår jubilæumsudgivelser. Jeg har i hvert fald ikke kendskab til specialudgaver på niveau med dem som Universal Pictures, der også fylder 100 år, har udgivet.

Men lidt godter er det dog blevet til med ”The Godfather – 40th Anniversary Collection”, der dog godt kan opfattes som gammel vin på nye flasker, i hvert fald hvad angår selve filmene, for de er præsenteret som i ”The Coppola Restoration”-bokssættet fra 2007 (alm. Blu-ray cases i en papæske) indeholdende de tre film og en bonusdisc fyldt med langt over 4 timers lækkert ekstramateriale. Der er ingen forskel på billede og audio specs i forhold til udgaven fra 2007, og der er danske tekster på både film og ekstramaterialet.

Hvis man ejer ”The Coppola Restoration” boksen i forvejen skal man nok være mere end almindeligt glad for The Godfather før man investerer i denne ret store og 2,9 kg tunge boks, som er udformet som en bog. Men er man hardcore fan vil man med garanti sætte pris på boksens fysiske ekstramateriale, som består af følgende:
"The

© Paramount Pictures

  • 10 flotte sort/hvide fotos fra filmindspilningerne af de tre film (12×18 cm.).
  • ”Corleone Family tree” – plakat med info om de enkelte personer i Corleone familien (42×55 cm.).
  • ”Final Shooting Script” som er intet mindre end 3. udkast af det færdige manuskript, til The Godfather, genoptrykt i bogform.
    Manuskriptet er komplet med noter om diverse tekniske detaljer, bl.a. kameravinkler, kameraobjektiver, der er brugt til de forskellige skud, hvilke filmruller scenerne ligger på og deres individuelle varighed, om scenerne var brugbare eller ej og ikke mindst om de mange rettelser og udeladelser i dialogen, der blev foretaget før man startede med at filme scenerne, som dermed blev anderledes i forhold til oplægget.

Alle rettelser og notater er nedfældet med mere eller mindre læselig håndskrift og selvom det er noget nær umuligt at finde hoved og hale i alle disse noter, så giver det et interessant indblik i at ændringer og rettelser i både handling, dialog og også de tekniske aspekter kan ske i sidste øjeblik på en filmoptagelse.

Det er sjovt at starte filmen op og læse lidt med i manuskriptet og selvom det nok aldrig bliver noget man ville sidde og læse fra ende til anden, så er det i hvert fald en ny form for ekstramateriale, at have hele filmens manuskript i bogform.

Boksene forhandles landsdækkede kun med DVD udgaverne af filmene, Blockbuster Video sælger dog – som de eneste – boksen med Blu-ray udgaverne (begge udgaver koster 400 kr).

4/6 stjerner til The Godfather – 40th Anniversary Collection