Total Recall (2012)

Total Recall (2012) | Total Recall | Directed by Len Wiseman | 2012 | 118 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Spild af hukommelse…

Paul Verhoeven er en kulørt herre. Stort set altid med noget på hjerte og en evne til at få selv de mest storslåede og underholdende Hollywood-film til at provokere og sætte tankerne i gang. Se blot Arnold Schwarzenegger-flagskibet "Total Recall" fra 1990, som mere end 20 år efter sin premiere stadigvæk er en herligt underholdende, intelligent og helstøbt film.

Len Wiseman har valgt en mørk og beskidt tilgang til Philip K. Dicks bog "We Remember It For You Wholesale" som også Verhoevens mere kulørte version af "Total Recall" var baseret på. Det passer fint til de dystre sider af Dicks historie og er imponerende at se på i al sin "Blade Runner"-inspirerede æstetik. Dicks historie går fint i spænd med begge universer.

Men det æstetiske er desværre også det eneste, der fungerer for Wiseman.

Len Wiseman er og bliver en sjæleløs instruktør. Forblændet af teknologiens muligheder slynges man som publikum fra det ene overgearede actionoptrin til det andet, uden at man på et eneste tidspunkt får en fornemmelse af, hvorfor vi skal igennem disse optrin eller hvorfor vi skal frygte for vores helt, som i sammenligning med Arnold Schwarzeneggers portræt af fabriksarbejderen Douglas Quaid er reduceret til en platformsspiller i et overgearet Nintendo-spil. Og ja, jeg fremhævede lige Schwarzenegger frem for Colin Farrell, som ellers er en skuespiller, der er værd at holde øje med – hvis blot han valgte nogle bedre film.

…Len Wiseman kan ikke finde ud af at fortælle en god historie, på trods af at han har fået serveret et overordentligt fedt oplæg på et sølvfad.

Wiseman fortaber sig i ligegyldige biljagter, langtrukne løberier på hustage og uinspirerede slåskampe, der selvfølgelig krydres af de førnævnte platformsforhindringer, som sjovt nok altid holder op med at være farlige, når skurkene er bekæmpet.

I stedet for at udnytte historiens kringelkroge og lege med publikums opfattelse af, hvad der er rigtige eller falske minder, vælger Wiseman at bedøve os med bulder og brag, så man til sidst er helt følelsesløs. Ude af stand til at nyde de vage forsøg på at overraske publikum ved på klodset vis at twiste den historie, som Wiseman og co. har forenklet så meget, at den fremstår ligegyldig og uintelligent.

Antagonisterne, som i Verhoevens klassiker(!) var både intimiderende og mindeværdige er – udover at Michael Ironsides og Sharon Stones roller er klasket sammen til én; angiveligt for at Wisemans kone Kate Beckinsale kunne få en større rolle – uden den saft og kraft der skal til for at hæve dem over gennemsnittet. De er en-dimensionelle redskaber, der skal øge spændingen, men opnår aldrig den ønskede effekt fordi de er så underudviklede i deres ondskab, at deres mange floskler får selv George Lucas' tåkrummende Star Wars-dialog til at fremstå letflydende og autentisk.

"Total Recall" baserer sig på et fedt tankespind, som Verhoeven formåede at udnytte maksimalt uden at hægte publikum af. Len Wiseman har valgt at fokusere på enerverende action og glemmer dermed den gode historie, som nu engang er det vigtigste element, hvis man vil engagere sit publikum.

"Total Recall" anno 2012 er flot at se på og computereffekterne efterlader 1990'ernes optiske og mekaniske tryllerier i støvet, men det er evigt ligegyldigt, når man ikke har mere på hjerte.

Spild af tid!

2/6 stjerner til Total Recall (2012)