Underworld: Awakening

Underworld: Awakening | Screen Gems | Directed by Måns Mårlind, Björn Stein | 2012 | 88 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Beckinsale er stadig lækker i stramtsiddende vampyrkostume.

Vi har dem alle!

Såkaldte ”guilty pleasures”, hvor filmens kvalitet bestemt ikke lever op til den glæde du får, når du sætter skiven i maskinen og filmen toner hen over lærredet.

Det kan være en film, du har set med din første kæreste, den film, du fik det første kys under eller slet og ret en film, der uanset dens manglende filmiske kvaliteter bare giver dig en glad og fed fornemmelse i maven, når du ser den!

Underworld-filmene er netop det for mig – film, der faktisk ikke er særligt dybe, film, der er meget style-over-substance og film, der ikke emmer af dygtigt skuespil og flot instruktion. Men det er også – for mig – film, der underholder MAKSIMALT, film, der har en grundhistorie og et univers, som jeg drages ind i, uagtet at det hele er noget pjat og at de ofte drukner i banaliteter og unødig ramasjang.

Jeg elskede 1'teren for dens mørke univers og interessante (omend ganske banale!) historie, og lærte at sætte pris på to'eren, der fortsatte og ekspanderede det dystre univers, som instruktør Len Wiseman, der ligeledes har lagt ægtefælle Kate Beckinsale (altid smækker i læder, som man siger!) til både nr. 1, 2 og nu også nr. 4.

Jeg kunne ikke få nok af universet, og da det blev proklameret, at der ville komme en 3'er, blev jeg faktisk rigtig spændt – ja, man kan sige, at jeg faktisk glædede mig vildt… undskyld.

Så kom 3'eren, men i modsætning til 2'eren, der fortsatte, hvor 1'eren slap, så var 3'eren en prequel, der handlede om, hvordan Selene, Beckinsales vampyrkriger, blev til Selene, og hvordan hele universet begyndte og blev til 1'eren. Det var faktisk en ganske helstøbt film, genremæssigt tættere på eventyrgenren end det moderne cyberpunk/goth-univers, de to forudgående havde bygget op, og filmen gav mange interessante bud på forhistorien. Også denne film var underholdende, men man anede en vis træthed i franchisen.

Len Wiseman var ikke længere instruktør, og smækker-i-læder havde trukket sig væk for at føde et par børn. Derfor var hun ikke med, hvilket heller ikke havde givet mening, eftersom filmen foregik længe før hendes figur blev født, men mon ikke afkommet var årsag til, at det blev en prequel i stedet for en decideret 3'er?

Nuvel, 3'eren underholdte, udvidede universet lidt, men vi manglede stadig en fortsættelse af 2'eren.

Det har vi fået nu!

…Stadig underholdende, Beckinsale er tilbage, stadig smækker-i-læder, men filmen er desværre meget rodet og actiondelene fylder mere end, hvad godt er!

Jeg skal ikke dvæle ved plottet, vampyrer slås mod varulve slås mod mennesker slås mod…

Filmen er til tider rigtig underholdende, og den lægger (selvfølgelig!) op til en 5'er, og der er lagt op til åben krig mellem alle involverede! Men filmens manglende fokus og overdrevne, til tider ligegyldige, actionscener, gør, at den ligesom 3'eren virker træt. I stedet for at udvide universet, forbliver det statisk, og det, der gjorde de første 2 film til ”guilty pleasures” for mig er desværre væk. Den interessante, men simple vampyr/varulve historie forsøges opgraderet til noget intellektuelt nonsens, hvor filmen – undskyld udtrykket, henset til kombatanternes trang til at bide hinanden – bider over for meget og ender lidt tandløst!

Nuvel, den lægger op til en 5'er, og ja, jeg vil sidde der til premieren og glæde mig, uanset hvad, undskyld 😉

3/6 stjerner til Underworld: Awakening