Snow White and the Huntsman

Snow White and the Huntsman | Roth Films | Directed by Rupert Sanders | 2012 | 127 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Snehvide laver en maveplasker.

Man ved den er gal, når en skuespiller som Chris Hemsworth kan hive en film op ene mand, men det er ikke desto mindre, hvad han gør i 'Snow White and the Huntsman'.

Hemsworth er på ingen måde en imponerende skuespiller, men han forstår at brænde igennem lærredet i modsætning til Kristen Stewart, der endnu engang er emo med åben mund og polypper – nu blot med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt.

Det er ikke fordi Hemsworth ligefrem redder filmen, men han var den første person i fortællingen, der fik mig til at rette ryggen i biografsæddet og fokusere på lærredet igen. Hans ihærdige spil medfører en vis form for engagement. Ærgerligt, at der går næsten 30 minutter før hans indtræden i filmen.

Indtil da krummede jeg tæer over den normalt glimrende Charlize Theron. Hun overspiller fælt som den onde dronning og føles hverken ond eller intimiderende. Hun gør skam masser af onde ting, men hendes påtagede dybe stemme og vilde fakter er mere komiske end truende. Med en Oscar-statuette i ryggen og en uerfaren instruktør ved roret har hun nok fået lidt for meget snor.

…'Snow White and the Huntsman' stjæler med arme og ben fra samtlige eventyrfilm verden er blevet beriget med de seneste 40 år. Fra de svimlende kamerature i 'Lord of the Rings' til synkende heste i 'The Neverending Story' har man set det hele før. Filmen bliver aldrig sin egen.

Manglende originalitet er ikke nødvendigvis ødelæggende for en film, hvis rammerne er i orden og historien engagerer. Det er som det nok fremgår ikke tilfældet med 'Snow White and the Huntsman', der er mangelfuld på alle planer – især når det gælder persontegning. Efterhånden en floskel i mine anmeldelser, men en væsentlig floskel. En film kan simpelthen ikke engagere, hvis ikke man føler noget for de personer historien handler om. Lidt af et problem da Snehvide iklæder sig ridderrustning og beordrer sin hær til at angribe dronningens slot, for hvem er hende Snehvide og hvorfor halser dyr såvel som mennesker hovedløst efter hende? Det får man ganske vist fortalt af en overforklarende voice-over, der nok skal fortælle, hvornår de mørke tider afløses af endnu mørkere tider, men man kan ikke mærke det.

De syv (eller er der otte?) små dværge spilles energisk af solide engelske skuespillere, der alle gør et forsøg på at redde filmen. De taler om deres egen lort, surmuler og hakker på hinanden i et væk, men filmen giver dem ikke nok plads til at træde i karakter. De kommer aldrig til live og ser mest af alt lidt forvirrede ud – som om de ikke helt ved, hvad de laver i filmen. Spildte kræfter.

Der krydses klinger, spises forgiftede æbler og kastes kærlige blikke, men magien udebliver i denne fesne tolkning af det klassiske eventyr

2/6 stjerner til Snow White and the Huntsman