The Avengers

The Avengers | Marvel Enterprises | Directed by Joss Whedon | 2012 | 142 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Fucking Awesome!!!

Igennem de seneste år har Marvel – den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter – bygget op til denne film. Gennem mere eller mindre subtile hints har de i tidligere film (Hulk, Ironman, Captain America m.fl.) indikeret at noget større var på vej, at superheltefilmen over dem alle var på vej, og nu er den her!

Og det er bestemt ventetiden værd!

Ingen af faldgruberne rammes, og filmen lider ikke samme triste skæbne som den forfærdelige “Spider-Man 3”, og der er ikke Michael Bay overdrive i actionscenerne!

Det er fanboy-favoritten Joss Whedon (Buffy, Angel og Firefly), der har skrevet og instrueret filmen.

Filmen samler de store superhelte, der denne gang må dele egotrippet med adskillige kolleger. Iron Man, Hulk, Captain America og Thor må samle sig for at afværge selve menneskehedens udslettelse. Plottet er simpelt, set før og ganske banalt, og faktisk filmens eneste svaghed, men Whedon er en fantastisk filmskaber, og han har lavet en film, der trods alle banaliteterne virker suverænt!

…Humoren er fantastisk og veltimet med både oneliners og situationskomik, actionscenerne er forrygende og medrivende, og manuskriptet formår at gøre alle heltene nødvendige på hver deres måde.

Det er en hæsblæsende tur, og selv de mange over-the-top elementer (flyvende usynligt hangarskib anyone?) virker, fordi Whedons tongue-in-cheek humor og manus leverer elementerne med et skælmsk blik i øjet.

Skuespillerne morer sig tydeligt i deres vante roller, og igen stjæler Robert Downey Jr. mange scener, selvom han får kamp til stregen af sine kolleger!

Filmen er en af de mest vellykkede superheltefilm, jeg har set, og jeg glæder mig allerede til den næste film i serien.

Solid popcorn-underholdning med interessante personportrætter gør, at filmen trods en banal præmis, leverer topunderholdning til masserne, mens den samtidig tilfredsstiller de mange millioner fans af tegneserien!

5/6 filmkorn til The Avengers

 The Avengers
(2012) on IMDb