En kongelig affære

En kongelig affære | Zentropa Entertainments | Directed by Nikolaj Arcel | 2012 | 128 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Historisk drama uden bid.

"En kongelig affære" må betragtes som et historisk drama. Med dette udgangspunkt lavede jeg min egen lille undersøgelse af hvem Johann Struensee og Caroline Mathilde i virkeligheden var. Jeg nåede dog ikke langt, før et lidet flatterende billede af Struensee skæmmede mine øjne på Wikipedia. Den mand må have haft taleevnerne i orden! Han ligner i hvert fald ikke Mads Mikkelsen, som portrætterer ham i filmen. Mads Mikkelsen ligner sig selv – og spiller sig selv. Som han plejer.

Og så er der Caroline Mathilde. Uha, ikke ligefrem nogen skønhedsåbenbaring i forhold til den billedskønne Alicia Vikander, der spiller den danske dronning i filmen.

Enten var skønhedsidealerne ikke de samme for mere end 200 år siden, eller også er det moderne biografpublikum ikke i stand til at leve sig ind i en stormfuld forelskelse, hvis ikke den involverer to attraktive skuespillere.

Og ja, jeg ved godt, at malerierne fra den tid ofte havde en uheldig tendens til at fremstille de portrætterede som ofre for indavl, men lad os ikke dvæle ved det. Hvordan er filmen?

Ikke helt dårlig, men heller ikke specielt god. Jeg har faktisk lidt svært ved, at finde ud af, hvad jeg mener om den. Den er velproduceret, hvilket taler for den. Skuespillerne er overbevisende, hvilket også taler for den. Scenografien er imponerende af en dansk film at være, og rent dramaturgisk er den bygget op lige efter bogen. Der er således ingen overraskelser at komme efter overhovedet, men det er måske også lidt meget at forlange af en film, hvis fortælling bunder i et stykke vigtig Danmarkshistorie.

Men nu er det jo en dramatiseret historisk fortælling og ikke en undervisningsfilm. Det er en kærlighedshistorie, der skal kunne mærkes. Det kan man bare ikke.

…Filmen vakler nervøst mellem det politiske spil om Danmark og forelskelsen mellem Struensee og Caroline Mathilde, men formår ikke at gøre nogen af delene spændende.

Scenerne mellem Struensee og kongen er f.eks. langt mere interessante end Struensees forhold til Caroline Mathilde, der reduceres til sengekammerbesøg og gensidig beundring af forbudt litteratur. I spillet mellem kongen og Struensee får man fornemmelsen af en konge, der ikke ville være en del af det intrigante magtspil, som han var født ind i. Deres karakterer udvikler sig i hinandens selskab, og man får gradvist sympati for dem begge. Måske lidt for meget sympati, for der er ingen tvivl om, hvilken side filmen – i bagklogskabens ulideligt klare lys – holder med. Struensees modstandere er således karikeret onde, hvorimod Struensee er den sympatiske idealist og kongen et misforstået, lallegladt fjols.

"En kongelig affære" er alt for poleret i sin skildring af denne vigtige periode i dansk historie. Var Struensee godheden selv, som det lidt klodset illustreres i en scene, hvor han piller en død bonde ned fra en pinebænk. Og hvad med venskabet med kongen? Var kongen vitterligt gal og var Struensee oprigtigt kongens ven, eller manipulerede han blot med den uligevægtige regent for at tilrane sig magten i Danmark? Det kommer filmen ikke med nogen bud på.

Der kunne sagtens være trukket spændende paralleller til vor tid, men filmens manuskript, der uforståeligt nok vandt prisen for bedste manuskript ved Berlin-filmfestivalen, formår ikke at sige noget intelligent om hverken 1700-tallets eller det nuværende Danmark.

Trods min megen kritik var det alligevel rørende, da Struensee blev ledt mod skafottet. Men det skyldes mest af alt, at de mennesker der leder ham i døden er så øretæveindbydende, at det er tabet af Struensees fremadsynede ideologier man begræder og ikke det knuste forhold til Caroline Mathilde. Det lægges der nu ellers gevaldigt op til, men det får blot filmens manglende patos til at træde endnu tydeligere frem. Hvorfor er henrettelsen af Struensee f.eks. så nedtonet? Ifølge historiebøgerne var Struensees død jo ikke så lidt makaber.

"En kongelig Affære" er teknisk imponerende, skuespillet er godt – især Mikkel Boe Følsgaard imponerer som kongen – og manuskriptet stramt, men jeg mangler den knugen i maven, som en så tragisk og spændende historie burde afstedkomme.

Længe leve kong… Struensee!

3/6 stjerner til En kongelig affære