My Week With Marilyn

My Week With Marilyn | Weinstein Company, The | Directed by Simon Curtis | 2011 | 99 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Sødt og interessant portræt af kompliceret og skrøbelig superstjerne.

Legende, stjerne, superstjerne, sexsymbol, misbruger og maneater!

Altsammen ord, der beskriver Marilyn Monroe, en af Hollywoods bedst kendte ansigter gennem tiden. Et kompliceret menneske, der vanskeligt lader sig beskrive og portrættere, men det er rent faktisk, hvad den ukendte engelske instruktør Simon Curtis har gjort, med denne lille perle af en film.

Filmen er baseret på Colin Clarkes dokumentariske fortælling om sit møde med superstjernen i forbindelse med sit arbejde for Sir Laurence Olivier og produktionen af filmen ”The Prince and the Showgirl”, hvor Olivier og Monroes egoer tørnede sammen i forsøget på at skabe en let fordøjelig komedie, et topmøde mellem toppen af poppen fra henholdsvis engelsk og amerikansk filmindustri.

Filmen spænder tidsmæssigt over blot en uges optagelser af filmen, og det er modigt at forsøge at portrættere et så komplekst menneske som Marilyn Monroe i disse rammer.

Normalt forsøger denne type film (bl.a. Zandlivets seneste ”Dirch”) at vise hele mennesket ved at portrættere fra vugge til grav, og ofte, som det var tilfældet med ”Dirch”, gaber filmene over for meget og rammer derfor ved siden af i mere eller mindre grad.

…Med ”My Week with Marilyn” formår Curtis på fornemste vis at gengive en historie, man som tilskuer suges ind i og accepterer uden forbehold.

Portrættet af Monroe, en celeber, feteret superstjerne, der dybest inde i sjælen længes efter reel bekræftelse og den kærlighed, hun som barn blev nægtet, er en sart fortælling, hvor man kommer ind under huden på legenden.

Michelle Williams er blændende smuk og fantastisk castet i rollen som den unge stjerne, og hun formår at give rollen den rette balance af sex, flirt, usikkerhed og angst, der giver en troværdig beskrivelse af en person, hvis facade i fotografernes blitzlys var stålsat, men som bagved var sart som gammelt porcelæn. Hendes portræt er Oscar-værdigt, man tror på hende som sexsymbol, og man forstår den unge Colins hovedkulds forelskelse – også på en uge.

Overfor Williams står den erfarne Kenneth Branagh, der alsidigt giver den gas som den krukkede men rare Sir Laurence Oliver, og også hans præstation bør give anledning til Oscar-tanker.

I mange gode biroller ses stjerner som Dame Judi Dench, Julie Ormond og Emma Watson (ja, hende fra Harry Potter filmene er blevet voksen!), og især Dame Judi Dench lyser op og stjæler de scener, hun er med i.

Endelig er Eddie Redmayne, der er bedst kendt for sin rolle som Jack i filmatiseringen af Kenn Follets klassiker ”Jordens Søjler”, tilpas jomfruelig til at være troværdig i rollen som den unge Colin, der mister både hjerte og uskyld i sit møde med tornadoen Monroe.

Alt i alt er ”My Week with Marilyn” en modig film, der tør stole på sit oplæg og som formår at skabe et portræt af mennesket Marilyn Monroe på elegant og lydefri vis, uden dikkedarer og uden at virke forceret. Pacingen i filmen er perfekt, og filmen er både sød, underfundig og dyb, uden at opstyltet drama eller prætentiøst skuespil på noget tidspunkt ødelægger det.

Jeg var vild med filmen, der gav mig et hidtil ukendt indblik ind i sjælen på en ung og feteret stjerne, der i offentligheden lykkedes med at være ”that girl”, men som uden for rampelyset sloges med angst, depressive tendenser og et arret sjæl, der længtes efter kærlighed og bekræftelse, hun kun sjældent oplevede, og først reelt fik i forbindelse med sin alt for tidlige død.

5/6 stjerner til My Week With Marilyn