In Time

In Time | Regency Enterprises | Directed by Andrew Niccol | 2011 | 109 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

'N Sync-stjerne kæmper bravt mod åbenlyst plot samt amatøragtig instruktion.

Efter at have set traileren var jeg fuld af forhåbning. En science fiction-thriller, hvis præmis er, at penge ikke længere er valuta, men at alle mennesker er DNA-indkodet til at stoppe med at ældes ved det 25. år, og dermed med muligheden for at forblive ung for evigt. Eneste catch, fra man bliver 25 år, har man kun 1 år at leve i, medmindre man arbejder hårdt og får udbetalt flere sekunder, timer, dage, måneder eller år. Og med det twist, at verden er inddelt i tidszoner, hvor tidsfattige mennesker dør dagligt pga. manglende tid, mens rige mennesker lever i sus og dus med årtier og århundreder på kontoen.

Præmissen holder, det er et super fedt koncept, at alle har et nedtællingsur på armen, så man med al mulig tydelighed kan se, hvor lang tid, man har igen (hvor rig eller fattig man er!). Gennem berøring kan man låne, stjæle, betale og overføre tid til andre. Ideen er sjov, men hvad med at indtænke en pinkode? Filmens præmis er, at man bare, hvis man er stærk nok, kan dræne alle for deres tid ved fysisk kontakt. Det svarer til, at alle går rundt med deres pengesedler sat på tøjet med papirclips, så alle kan tage dem så let som ingenting. Det er lidt dumt. Burde man ikke have tænkt på det, når man nu er så smart, at ALLE mennsker er DNA-indkodet til udødelighed? Evt. Nem-ID?

Nå, filmens problem er ikke plot eller præmis, selvom plottet er drabeligt tyndt, når først filmen kører, og man gennemskuer hurtigt den Bonnie-Clyde mekanik, der hurtigt sætter ind.

Filmens problemer er mange.

…Første og største problem er, at der absolut INGEN kemi er mellem hovedrolleindehaverne.

Timberlake er træmand og ligner en popstjerne, der ikke ved, hvorfor han laver film (øh, er det ikke egentlig sådan det er?), mens alle andre af hans medspillere leverer ensidige, træ-agtige præstationer. Nogle steder er skuespillet decideret amatøragtigt, og man forledes til at tro, at der simpelthen ikke har været tid til at tage scener om. Løb de tør for tid undervejs?

Filmens andet problem er, at der er alt for mange plothuller, som ovenfor beskrevet, og handlingen er simpelthen ikke troværdig undervejs. Faktisk tager man sig selv i at grine af filmens ufrivillige dumhed undervejs, hvor både plotmekanismer og dårlige replikker fremkalder smil og grin.

Filmens pointe om, at der er ulighed i samfundet, en allegori på vores verden i dag, er sgu egentlig ganske smuk, men den serveres så sort-hvid, at det er grinagtigt. Desuden er den så tung og tydelig, at man føler, at filmen manipulerer med en.
Man fatter pointen i filmen efter at have set traileren, og filmen burde have været et afsnit af Twilight Zone i stedet for en stor Hollywood-produktion.

Filmen er generelt langsom, pacingen er helt af helvede til, og flere steder keder man sig bravt.

Filmens svagheder må i sidste ende tilskrives dårlig instruktion, og det er vanskeligt at se, at den instruktør, der lavede den glimrende "Lord of War" med Nicholas Cage, også har stået bag dette makværk, der fremstår decideret amatøragtigt.

Filmen får lidt stjerner på grund af idéen og præmissen, men udførelsen og filmen som håndværk er lige til skraldespanden.

Jeg håber ikke, der er tid til en toer!

2/6 stjerner til In Time